fbpx
03 – Den tilsandede Kirke
8. april 2020
05 – Et lille stykke Anden Verdenskrig
15. april 2020
03 – Den tilsandede Kirke
8. april 2020
05 – Et lille stykke Anden Verdenskrig
15. april 2020

04 – Ting fra møllen

Jørgen, 73, pensionist fra Østervrå:

“Min oldefar Mads Larsen købte i 1861 den fire år gamle hollandske vindmølle i Vemmelev, som ligger mellem Slagelse og Korsør.

Han drev den til sin død i 1888, hvorefter hans enke og min farfar drev den videre. Efter min farfar døde i 1900, overtog min farmor møllen med bestyrer eller forpagter, indtil hun solgte den i 1920. Vindmøllen brændte i 1932, og blev således 75 år gammel.

De afbildede genstande er arvestykker og stammer fra møllen; de er fra venstre:

Hollandsk vægt: Messingcylinderen kan skilles på midten, og bliver da til to vægtskåle. Den indeholder tre lodder, mærket 60, 40 og 20 hollandsk, hvilket svarer til 99, 66 og 33 gram. Vægten anvendtes til at bestemme kornets kvalitet mod fastlagte standarder og dermed den pris, der skulle gives for det.

Vægten og lodderne er mærket ”F.A. Thiele, Kjøbenhavn, Patent 383”. Firmaet, der i dag kendes som en kæde af optikerforretninger, blev grundlagt i 1817. Hvornår vægten er fremstillet bliver et gætteværk, men man kunne tænke sig, at den er anskaffet ved møllens opførelse i 1857. Det var i den periode af dansk landbrugs historie, der kaldes ”kornsalgsperioden” – og i øvrigt også i den periode, hvor møllenæringen ved lov af 14. april 1852 blev aldeles frigivet fra 1. januar 1862 at regne.

Toldkop: Den halvkugleformede kobberbeholder anvendtes af mølleren når han skulle ”tolde” af kundernes kornsække – det var nemlig hans betaling for at male kornet. Den er udvendig stemplet med Københavns bomærke og et årstal, der ved megen pudsning er udslidt, men som jeg tolker som ”1829”. Indvendig er der et par endnu mere udslidte stempler. Koppens rummål er ca. 900 ml.; stemplerne tolker jeg som udtryk for, at den er blevet justeret af en kgl. måler og vejer. Koppen passer godt til at ligge i håndfladen på en stor møllernæve; man skulle jo ikke have tommelfingeren ned i koppen, for så fik man ikke fuldt mål! – Jeg har set mere raffinerede udgaver af toldkopper med et håndtag på!

Kobberkanden med låg: Dette var næppe et ”standardudstyr” i en mølle, men den er altid blevet bevaret i slægten sammen med vægten og toldkoppen, og efter traditionen blev den brugt til at bringe kaffe over til min farfar i møllen, når han havde så travlt at han ikke kunne gå hjem og drikke kaffe; møllen måtte jo gå, når vinden var der (møllen og møllegården lå på hver sin side af hovedvejen fra Slagelse til Korsør).”

>> SE FLERE HISTORIER I ONLINEUDSTILLINGEN “MIT MUSEUM” HER!!!