LANDBRUGET I KØBSSTADEN

I dag tænker de færreste på landbrug, når de bevæger sig gennem Hjørrings gader, men i århundreder var landbruget en uundværlig del af livet i købstaden.

Hjørring lå langt fra havet og den handel, som ellers prægede mange købstæder. I stedet var byens økonomi i høj grad bundet til jorden. Købmænd, håndværkere og selv præsten havde jorde at dyrke og dyr at holde. Køerne fyldte gaderne, byhyrden blæste i sit horn, og arbejdet med at så, høste og tærske korn fulgte årets gang.

Men tiderne ændrede sig. Landboreformerne i slutningen af 1700-tallet samlede jorden på færre hænder, industrialiseringen skabte nye muligheder, og byernes vækst efter 1900 gjorde landbruget i købstæderne umuligt. Markerne blev til villakvarterer, staldene blev revet ned, og byens sidste køer forsvandt.

Udstillingen viser, hvordan landbruget var vævet sammen med byens liv – fra karlenes slid i stalde og på marker til præstegårdens store jorde, der forsørgede både præst og hushold.  Den fortæller om redskaber, arbejdsmetoder og sociale strukturer, men også om den gradvise forandring, der førte til ophøret af landbruget i købstæderne.

Samtidig peger udstillingen fremad. I takt med, at bæredygtighed og fødevareproduktion igen bliver centrale emner, vender idéen om landbrug i byerne tilbage – omend i en ny form. Fra de gamle avlsbrugere til visioner om vertikalt landbrug rejser udstillingen spørgsmålet: Kan byerne igen rumme landbruget?