fbpx
3 forskellige omvisninger på Bunkermuseet
17. juni 2019
Sans for kultur med Kulturfrikadellen
13. september 2019
3 forskellige omvisninger på Bunkermuseet
17. juni 2019
Sans for kultur med Kulturfrikadellen
13. september 2019

VHM får 100.000 til ny udstilling

Spar Nord Fonden støtter Vendsyssel Historiske Museum med 100.000 kr. til udstillingen Dødens Teater

En udstilling om kraniekult, menneskeofringer og det overnaturlige i Vendsyssels jernalder for 2000 år siden

Hvad fik mennesker til at ofre deres egne børn til guderne i jernalderens Danmark? Og hvordan foregik disse ofringer i praksis? Det er disse store spørgsmål, som er omdrejningspunktet for en ny, stor udstilling på Vendsyssel Historiske Museum (VHM).

Vi er meget taknemmelige for støtten til vores udstillingsprojekt Dødens Teater, udtaler museets direktør Anne Dorthe Holm. Udstillinger af denne type er dyre at etablere, og derfor betyder det rigtig meget for muligheden for at realisere udstillingen, at Spar Nord Fonden bakker op med den store bevilling.

Udstillingen og dens indhold
Udstillingen Dødens Teater iscenesætter ofringen af mennesker og kraniekulten i Vendsyssel. Det er en farverig fortælling om ritualer og kult, om døden og de levende.

Men udstillingen er mere end en farverig fortælling. Den er baseret på banebrydende forskning udført på VHM i forskningsprojektet Det Største Offer, der netop har modtaget forskningsstøtte fra Kulturministeriets Forskningsudvalg på 576.000 kr. Forskningsprojektet, der kommer til at vare et år, skal undersøge den rituelle og sociale praksis i jernalderen med udgangspunkt i periodens moseofringer, bl.a. Svennum Offermose der blev gravet 2013 og 2015 af VHM.