fbpx
Stor skat af romerske mønter fundet ved Vennebjerg
4. april 2024
Stor skat af romerske mønter fundet ved Vennebjerg
4. april 2024

Dokumentér din dag – 30. april

Vores dagligdag er fyldt med øjeblikke, der fortæller historier om hvem vi er, hvor vi kommer fra, og hvor vi er på vej hen. Når vi ser tilbage på historien, er det ofte de store begivenheder, der fanger vores opmærksomhed – men det er de små daglige øjeblikke og rutiner, der virkelig skaber billedet af livet i Vendsyssel.

I forbindelse med Historisk Arkivs 60 års jubilæum, inviteres alle til at bidrage til indsamlingskampagnen “Dokumentér din dag”, en unik mulighed for at blive del af en tidslomme der fanger essensen af en, for de fleste, helt tilfældig dag – tirsdag d. 30. april.  

SÅDAN GØR DU: Det eneste du skal gøre for at deltage, er at tage et foto af noget der sker på din dag, tirsdag d. 30. april. Hvad det er, og hvor mange, er helt op til dig. Du kan herefter dele det på Instagram med tagget #vendsyssel30april, eller sende det ind til Historisk Arkiv på ht@vhm.dk

Din deltagelse i denne kampagne giver dig muligheden for at præge, hvordan fremtidige generationer vil forstå hvad der virkede helt almindeligt for os i dag.

Det er ikke første gang Historisk Arkiv laver denne indsamlingskampagne. Det gjorde de også for 10 år siden, hvor der blev indsamlet over 400 billeder, hvilket skabte et væld af perspektiver og et dynamisk portræt af vores samfund på tværs af tiden. Allerede nu kan man se hvor meget livet har ændret sig på blot 10 år. F.eks. er en postkasse fyldt med breve et særsyn i dag – og brugen af tekst-tv faldet betydeligt til fordel for mobilen.

Det er spændende at tænke på, hvad der virker helt normalt i dag – men som er forældet om blot 10 år. Sæt kryds i kalenderen og dokumentér din hverdag tirsdag d. 30. april – og bliv del af historien.

Tre af billederne fra indsamlingen i 2014.