Dræbt i Vendsyssel: Stenaldermands sønderslåede kranium fortæller forbløffende detaljeret livshistorie

Danmarkshistoriens ældst kendte immigrant, Vittrup-manden, endte sine dage i en sump i Nordvestjylland for ca. 5200 år siden – med flækket kranium efter mindst otte kølleslag. I en videnskabelig artikel beskriver et internationalt forskerhold ved hjælp af en række højteknologiske metoder Vittrup-mandens livsforløb fra fødsel til død. Han blev mellem 30 og 40 år.

Kraniet og et par af Vittrup-mandens knogler blev fundet under tørvegravning i 1915 – og dette materiale spiller en helt central rolle i en forskningsartikel, som netop er offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift PLOS ONE.

Ved hjælp af en lang række analyser – bl.a. af Vittrup-mandens DNA, strontium-niveauet i tandemaljen og spor af mad i hans tandsten – kan forskerne vise, at han havde ”et bemærkelsesværdigt livsforløb, inden han blev slået ihjel og smidt i sumpen”. Det fortæller arkæolog Anders Fischer, der er PLOS ONE-artiklens førsteforfatter:

”Vittrup-mandens DNA blev kortlagt i forbindelse med et studie af Danmarks genetiske forhistorie, der blev publiceret i Nature for kort tid siden. Hans genetiske profil var så markant afvigende fra den øvrige danske stenalderbefolknings, at vi valgte at undersøge hans afstamning og livshistorie i detaljer ved hjælp af supplerende metoder. Det er resultatet af de undersøgelser, vi beskriver i PLOS ONE-artiklen”, siger Anders Fischer, som i over 40 år har forsket i stenalderkulturer, og har speciale i skiftet fra jæger- til bondekultur i Danmark for ca. 6000 år siden.

Overordnet konstaterer artiklen, at Vittrup-manden var en ”udpræget udefra kommende” i den bondebefolkning, som på daværende tidspunkt prægede det område, der i dag er Danmark. Han så lidt anderledes ud – var mørkere i huden end de lokale – og genetisk var han tæt beslægtet med de mennesker, der dengang boede på Den Skandinaviske Halvø, i det nuværende Norge og Sverige.

”Med Vittrup-manden har vi fat i en immigrant – den ældst kendte første-generations-indvandrer fra det nuværende Danmark. Og takket være undersøgelser af fysiske detaljer ved kraniet, analyser af tandsten og målinger af en række kemiske markører (isotoper) i hans tænder og knogler kan vi følge dette individs livsforløb fra fødsel til død. Det er os bekendt første gang, forskningen har kunnet kortlægge et menneskes livshistorie i en så høj detaljeringsgrad og i en så fjern fortid”, siger Anders Fischer.

PLOS ONE-artiklen viser samtidig, at en kombination af traditionel arkæologi og højteknologiske analysemetoder kan bringe os tæt på konkrete, fortidige menneskers levede liv – noget der var helt uden for vores forestillingsevne indtil for få år siden.

Om Vittrup-manden kan forskerne bl.a. vise:

• At han ikke er født i det område, som i dag er Danmark – men formentlig voksede op blandt jæger-fiskere i den koldere ende af Norge eller Sverige, før han som ung af en eller anden grund tog turen til Danmark, hvor han døde i et bondesamfund i Nordvestjylland.

• Frem til 9-12-års alderen bestod hans kost i høj grad af fisk.

• Fra 18-19-års alderen og frem til sin død spiste han samme kost som de nordvestjyske bønder, han døde blandt. Markører fra ged eller får i hans tandsten må stamme fra hans ophold i bondesamfundet.

Han endte sine dage på dramatisk vis i en alder af 30-40 år. Mordvåbnet kan være den kølle af hårdt træ, der blev fundet sammen med ham, da tørvegravere for godt hundrede år siden bragte hans skelet for dagens lys ved Vittrup i NV-Jylland. ”Måske skal vi forstå ham som en træl, der blev ofret til guderne, da han ikke længere duede til hårdt fysisk arbejde”, foreslår PLOS ONE-artiklens sidste-forfatter, professor Kristian Kristiansen fra Gøteborgs Universitet.

Lasse Sørensen, en anden af artiklens medforfatterne, er stenalderekspert ved Nationalmuseet i København. Han fortæller, at arkæologer længe har kendt til flintøkser fra Vittrup-mandens tid, der var fragtet – eksporteret – fra Danmark og helt op til polarcirklen i Norge: ”Undersøgelsen sætter et konkret menneske af kød og blod på dette fundbillede”, siger Lasse Sørensen.

Vittrup-mandens sønderslåede kranium er – som et puslespil med enkelte manglende brikker – udstillet i særudstillingen ”Dødens Teater” på Vendsyssel Historiske Museum i Hjørring. Og her er ledende arkæolog Michael Vinter begejstret over det dramatiske strejflys, PLUS ONE-artiklen kaster over en fjern del af Danmarkshistorien:

”Vi udstiller med stolthed det sammenstykkede kranium – og grunder over, om stenaldermenneskene her på egnen var venligboere”, siger Michael Vinter.

Der vil blive lejlighed til at høre mere om de spændende nye erkendelser, når Anders Fischer holder foredrag på museet til efteråret.