fbpx
Vinterferie – uge 7 & 8
29. januar 2024
Dræbt i Vendsyssel: Stenaldermands sønderslåede kranium fortæller forbløffende detaljeret livshistorie
15. februar 2024
Vinterferie – uge 7 & 8
29. januar 2024
Dræbt i Vendsyssel: Stenaldermands sønderslåede kranium fortæller forbløffende detaljeret livshistorie
15. februar 2024

Besøgsfremgang på museet i 2023

Efter nogle sløje corona-år, som har kunnet mærkes på museets besøgstal, var 2023 helt anderledes. Særligt på museet i Hjørring steg besøgstallet markant i forbindelse med museets mange arrangementer. Men også på museet i Mosbjerg kunne man notere en fremgang. I alt besøgte næsten 71.000 gæster museets afdelinger i Hjørring, Hirtshals og Mosbjerg.

”Det er rigtig dejligt, at der kommer flere gæster til vores mange skønne museer i Hjørring Kommune”, udtaler museumsdirektør Anne Dorthe Holm.

”Men de gode besøgstal får os ikke til at hvile på laurbæerne. Lige om lidt står vinterferiens uge 7 og 8 for døren med masser af aktiviteter for både voksne og børn på museet i Hjørring. Også på Hirtshals Museum er der aktivitet, hvor man bl.a. kan smage på Årets Bjesk 2024 tirsdag den 13. februar”.

I det hele taget kommer der til at ske en masse på museet mange afdelinger i 2024. Museet er i fuld gang med at planlægge de enkelte arrangementer, og interesserede kan følge med på museets hjemmeside og på Facebook. Programmet for 1. halvår af 2024 er desuden at finde i museets nye store gratismagasin, nr. 9 i rækken. Udover kalenderen er der en lang række spændende artikler, som omhandler børn i historien. Man kan læse om tyske flygtningebørn, der kom til Hjørring i krigens sidste måneder, om børnene i skoletjenestens forløb ”Tipoldemors Skole”, om Vestre Skole i Hjørring og meget mere. Magasinet er gratis og kan fås på museets afdelinger, på bibliotekerne og andre steder.