fbpx
Sans for kultur med Kulturfrikadellen
13. september 2019
Besøg den gamle købmand i efterårsferien
10. oktober 2019
Sans for kultur med Kulturfrikadellen
13. september 2019
Besøg den gamle købmand i efterårsferien
10. oktober 2019

3.000.000 kr til Det Gamle Rådhus

Stor bevilling på 3 millioner kr. fra ENV-”Fonden” til Vendsyssel Historiske Museum til istandsættelse og revitalisering af det gamle rådhus i Hjørring

Vendsyssel Historiske Museum har i et par år arbejdet på en plan for en omfattende istandsættelse og revitalisering af Hjørrings gamle, fredede rådhus fra 1834. Planen omfatter bl.a. en flytning af museets hovedindgang fra Museumsgade til det gamle rådhus og indretning af billetsalg, museumsbutik og café i den centrale bygning på torvet.

Nu er planerne kommet et skridt videre, idet Nord Energi via den såkaldte ENV-”Fond” har støttet den planlagte istandsættelse og revitalisering af bygningen med 3 mio. kr.  

Administrerende direktør Peder Kjeldgaard udtaler i den forbindelse:

”Rådhuset er en markant bygning i Hjørrings gamle bydel, som bare må og skal bevares for eftertiden. Alene bevarelse af bygningen er værd at støtte, men Nord Energi bakker også op om idéen med at gøre det gamle rådhus til ny central indgang for Vendsyssel Historiske Museum, således at museet forhåbentlig gøres mere synligt og mere levende, og får mange flere besøgende fremover”.

Direktør for Vendsyssel Historiske Museum Anne Dorthe Holm er meget glad og taknemmelig for bevillingen:

”Vi er meget glade for, at fonden har valgt at støtte projektet. Der er tale om en omfattende istandsættelse af den gamle bygning, og derfor er det altafgørende, at der er fonde som ENV-”Fonden”, som kan se potentialet i at restaurere og tilføre det gamle rådhus en ny funktion i bybilledet. Sammen med en tidligere bevilling fra Hjørring Kommune på 2 mio. kr. er midlerne fra ENV-”Fonden” et godt udgangspunkt til at arbejde videre med projektet”.