Lønborg Friis’ tandlægeklinik
6. maj 2016Højene – boplads fra oldtiden
6. maj 2016Pigen der blev solgt til en neger
Denne historie knytter sig til en skillingsvise fra 1881 ”I Jylland der leved en Pige saa ung”. Visen, der var meget populær i sin samtid, bygger på et læserbrev fra Vendsyssel Tidende samme år. Visen omhandler en ung bedragerisk mand, der rejser til Amerika og sælger sin kæreste for 12.000 kr. til en velhavende neger og efter hjemkomst til Danmark køber en gård ved Hjørring. Da negeren dør kort tid efter, rejser pigen tilbage til Hjørring for at opsøge sin tidligere kæreste. Hun anmelder ham for hans gerning, og han må betale erstatning til pigen – en erstatning, som hun forærer til fattige sjæle.
Historien stopper imidlertid ikke her. Sagen var omtalt i Vendsyssel Tidende over flere omgange, og da avisen i 1980 begyndte at undersøge forholdene nærmere, kunne en ældre mand berette, at det var hans bedstemors bror, der i sin tid rejste til Amerika og solgte sin kæreste. Denne mand rejste til Amerika i 1870, og købte efterfølgende en gård ved Vrå. Manden døde i 1886, og der gik rygter om, at manden var blevet fattig og simpelthen visnede bort. Det er muligt, at nabokredsen var blevet bekendt med sagen efter pigens hjemkomst i 1881, og i den forbindelse fremkom det læserbrev, der danner baggrund for skillingsvisen.
(Skillingsvisen fra 1881)