Da Hjørrings gader blev oplyste

Hjørring fik sine allerførste gadelygter i 1845. Det var købmand Chr. H. Nielsen som opsatte to tranlygter – én uden for sin butik i Østergade og én foran sit tobaksudsalg på Springvandspladsen. Først i 1854 blev der opsat offentlig gadebelysning. Borgerrepræsentationen besluttede at opsætte 15 tranlygter rundt om i byen. Lygterne skulle tændes, slukkes og passes af byens tre vægtere. Knap 20 år senere blev tranlygterne i byens hovedgader udskiftet med petroleumslygter.

Efter glødelampens opfindelse i 1870’erne kom der hurtigt krav fra byens fremskridtsvenlige personer, blandt andre redaktør Vilhelm Carlsen, om at indføre elektrisk gadebelysning i Hjørring. Det højreorienterede og knap så fremskridtsvenlige byråd, mente dog ikke, at det var noget, der skulle bruges penge på. I 1895 stiftede fabrikant Sophus Thomsen og købmændende Schibbye og Chr. Lauritzen selskabet Hjørring elektriske Lyskompagni. Selskabet, som jo var privat, leverede dog ikke strøm til gadebelysning, men til boliger og butikker. Dog blev et par lamper i Jernbanegade opstillet i reklameøjemed. Gasglødelygter var billigere i drift end elektriske glødelamper, og da Hjørring i 1903 fik sit eget kommunale gasværk, blev byens petroleumslygter hurtigt skiftet ud med gaslygter.

I alt blev der opstillet 186 lygter, hvoraf de 22 brændte hele natten. Samtidig blev vægterkorpset nedlagt. I stedet blev der ansat 3 lygtetændere, som skulle tænde og slukke og pudse lygterne. I 1907 blev der som det første sted i Danmark indført fjerntænding og –slukning af natlygterne. Hjørring Kommune overtog i 1912 Hjørring elektriske Lyskompagni, og efterhånden som antallet af forbrugere af strøm steg, kunne elektriciteten også fremstilles billigere, og elektrisk gadebelysning begyndte at vinde frem fra omkring 1920.