Gårdmaleri
6. maj 2016
Jysk Kvæg
6. maj 2016

Hjørrings første tandlæge

J.J.-Lønborg-Friis-Hjørrings-første-tandlægeDenne tandlægeklinik har tilhørt museets stifter, justitsråd J.J. Lønborg Friis, som var den første tandlæge i Vendsyssel. Da han nedsatte sig i Hjørring omkring 1880, var tandlægefaget endnu så nyt, at han selv måtte konstruere en del af sine instrumenter. Indtægterne var små i de første år, der var mange gamle råd for tandpine, og hjalp de ikke, havde man jo altid smeden eller barberen.

Lønborg Friis var leder af Vendsyssel historiske Museum, fra det blev grundlagt 1889 til sin død 1912, og samlingerne voksede støt under hans kyndige ledelse. Han ejede f.eks. en for den tid helt usædvanlig evne til også at kunne se værdien i at samle samtidigt materiale. Han havde en nær kontakt med vendelboerne i sin tandlægepraksis, og gennem denne kontakt spredtes den historiske interesse og velviljen for museet langt ud over landsdelen. Det er denne interesse og velvilje, som museet stadig bygger på, og som er forudsætningen for dets fremtidige trivsel.

X