fbpx
Thomas Bisp
6. maj 2016
Hjørrings første tandlæge
6. maj 2016
Thomas Bisp
6. maj 2016
Hjørrings første tandlæge
6. maj 2016

Gårdmaleri

GårdmaleriHusmandsstedet fra Refsnæs

Husmandssted, opført 1899 af tømrer Jens Anton Hansen. Oprindeligt opført med et trefags værksted mellem stald og beboelse. Værkstedet mistede i 1912 det ene fag til fordel for en ekstra hestebås, idet Jens Anton Hansen indskrænkede sin håndværksvirksomhed og udvidede landbrugsdriften.

Huset var da tagdækket med strå over avlslængen og med træspån over beboelsen. Gesimsen under tagskægget var egentlig rød og hvid, men kunstneren bad om lov til at male den blå og hvid, hvilket gjorde den mere synlig under det rødbrune tag. Husmandsstedet blev nedrevet i 1977 og i 1982 rekonstrueret af museet på ejendommen Højen ved Mosbjerg, hvor det i dag drives som et “arbejdende” frilandsmuseum med marker og husdyr som i tiden omkring 1915. I skolernes sommerferie bebos huset af “husmandsfamilier”, der lever på samme vilkår som den gang, og i den øvrige del af året benyttes huset bl.a. af skoleklasser. Husmandsstedet ligger i et storslået naturområde, som desuden rummer et meget stort antal fortidsminder. I området ligger også ejendommen Bjørnager, hvor museet har en udstilling om “Andelstidens Landbrug”.