Morten Betjents dagbogsoptegnelser
23. maj 2016Plakater fra Hjørring Sommerspil
6. juni 2016En fornem lansespids fra vikingetiden
I år 2000 undersøgte Vendsyssel Historiske Museum en gravplads fra vikingetiden tæt ved Vrejlev Kloster. Gravpladsen omfattede blot 8 begravelser og skal nok dateres til 900-tallet.
Fra en af gravene var der en del gravgods i form af metalgenstande – selve den afdøde var der imidlertid ikke bevaret spor af. Den mest interessante gravgave var givetvis en ornamenteret lansespids.
Lansespidsen er i dag meget forvitret efter sit mere end tusindårige ophold i jorden, men ved hjælp af røntgenfotografering har det været muligt at give et indtryk af den oprindelige form og ornamentik.
Lansen har været mønstersvejset og har på bladet været prydet af to rækker af mørke trekanter. Der er tale om et fornemt stykke metalhåndværk, der vidner om en høj teknologisk kunnen blandt vikingetidens smede.
Et sådant våben har ikke været alle forundt, og foruden sin praktiske funktion har den fornemt prydede lansespids signaleret magt og velstand.