fbpx

Sandflugtshistorier fra Skallerup

Sandflugtshistorier fra Skalleruplør.13Apr.10:30lør.14:00

Beskrivelse

En historisk vandring i Skallerup indlandsklitter, der er et spændende naturområde opstået efter den store sandflugtsperiode i 16- og 1700-tallet. 

Vandreturen er tilrettelagt sammen med Dansk Vandrelaug, Aalborg og er en del af projektet Historiske Vandringer som er støttet af Nordea Fonden. Guide er naturvejleder Jakob Kofoed. 

Turen starter på Slettingen Naturskole, hvor der er mulighed for at besøge den åbne informationsudstilling. Efter at have passeret shelterpladsen drejes ind i indlandsklitterne hvor målet i første omgang er ”Fredsskoven”. Man kommer gennem forskellige dyrehegn i et område, der førhen har været dyrkede marker, men som nu er dækket af flere meter sand. Landsbyerne Ajstrup, Thorstrup og Skallerup er alle forsvundne.

Turen fører frem til klitplantagen nær Skallerup Kirke, der nu er uden sin landsby. I middelalderen lå kirken midt i sognet. Efter den sanddæmpende klitplantage fortsættes gennem indlandsklitterne på en langstrakt forhøjning i landskabet. En del af ruten er på mergelbanen, hvor man fra 1928-1935 fragtede mergel ud til de sandede marker.

På tilbagevejen til naturskolen passeres flere små vandhuller, der er etableret for at forbedre levevilkårene for den sjældne løgfrø.  Turen er på 7 km.

Mødested: Slettingen Naturskole, Slettingenvej 51, 9800 Hjørring. Indkørsel til Slettingenvej skal ske fra Nørlevvej, da indkørslen fra Nørlev Strandvej er spærret og ikke tilladt.

Tidspunkt

13. April 2024 10:30 - 14:00(GMT+02:00)

Comments are closed.