fbpx
Sysseltinget
30. maj 2020

Sct. Hans Kirke

Den pyntelige Sct. Hans Kirke ligger i den vestlige side af Hjørrings middelalderlige bykerne. Kirken består af et kvaderstensbygget kor, et teglmuret skib og et spinkelt teglmuret våbenhus på sydsiden. Kirken ligger centralt på kirkegården, der ligger vest for bebyggelsen omkring Nørregade og ret øst for en lille rest af den gamle byvold, der siden middelalderen har markeret grænsen mellem land og by.

Kirkens placering er atypisk i forhold til sognets placering. Sct. Hans sogn ligger udenfor byen mod vest, og placeringen lader sig bedst forklare ved, at sognebørnene i forbindelse med etablering af den stående kirkebygning valgte at placere denne indenfor grænserne af en gryende købstad i Hjørring. Kirken, der arkitektonisk skal henføres til årtierne omkring 1200, blev anlagt i den periode, hvor købstaden Hjørring skyder frem. Byen må være etableret mellem 1060, hvor skriftlige kilder ikke omtaler regulære købstæder i Vendsyssel, og 1243, hvor den får købstadsret.

Kirkens mest bemærkelsesværdige del er det smukt murede skib. Særligt på nordsiden får man indtrykket af et solidt håndværk, hvor bygmesteren har anvendt raffinerede detaljer. Her ses store blændingsfelter, der fra en fornemt profileret sokkel og flankeret af slanke liséner systematisk opdeler facaderne og afsluttes af elegante rundbuefriser. Bygmesteren har med sit materiale og teknik utvivlsomt skelet til den nyopførte domkirke i Børglum. Tværs over Vendsyssel findes der i lighed med Hjørring Sct. Hans en mængde af disse senromanske teglstenskirker, der alle er inspireret fra det store domkirkebyggeri i Børglum. Gruppen af kirker udmærker sig ligeledes ved, at det er nogle af de ældste eksempler på anvendelsen af teglsten i Danmark.

Kirken, der er viet til Johannes Døberen, fremstår i det ydre hvidkalket. Indenfor er der på skibets nordvæg et kalkmaleri fra unggotikken af Sct. Christoforus, der bærer på Jesusbarnet. Kalkmaleriet blev fremdraget af Jakob Kornerup i forbindelse med en restaurering af kirken i 1870’erne. Ved samme lejlighed blev der iagttaget rester af kalkmalerier flere steder i kirken, men disse blev ikke fremdraget.

Kirken rummer en mængde inventar af ældre dato. Fonten, der givetvis er det ældste inventarstykke, er ikke oprindeligt fra Hjørring, men givet af Nationalmuseet i starten af 1900-tallet. Prædikestol og altertavle er fornemme snitarbejder udført i renæssancestil i 1600-tallets første halvdel.

Tekst: Morten Larsen, Vendsyssel Historiske Museum. Illustration: Sct. Hans Kirke 2018. Foto: Vendsyssel Historiske Museum.

X