Christiansgave
15. maj 2020
Svanelunden og Folkeparken
26. maj 2020

Sct. Catharinæ Kirke

Blandt Hjørrings tre middelalderlige kirker er Sct. Catharinæ den største. Den ligger centralt placeret i byens middelalderlige kerne. Det tilhørende sogn omfatter byen og oplandet mod øst, og ”gennemskærer” således Sct. Olai sogn – derved antydes, at Sct. Catharinæ sogn er det yngste af de to, og givetvis etableret og udvidet, da det i middelalderens løb bliver til købstadens centrale kirke.

Hvor gammel kirkebygningen er, fortaber sig i det uvisse, men enkelte spor i bygningen kan give et forsigtigt fingerpeg. Bygningens kerne er en senromansk teglstenskirke bestående af kor og skib, der har været prydet med en fornem facadedekoration bestående af liséner og buefriser under gesimsen. Selvom man ikke kan se det på bygningen i dag, er nogle dekorative teglsten med stemplede mønstre og modellerede mandshoveder fundet i forbindelse med restaurering af kirken og siden givet til Vendsyssel Historiske Museum. Da en del af de øvrige kendte senromanske teglstenskirker i Vendsyssel er fra årtierne omkring 1200, vil det være forventeligt, om også Sct. Catharinæ tilhørte den samme tid.

Den lille kirkebygning er allerede i middelalderen blevet udvidet flere gange. I 1400- og 1500-tallet følger en lang række tilbygninger. Først blev kirkens korparti udvidet markant og fik den karakteristiske tresidede østgavl. I tilknytning til koret blev et sakristi rejst, der skulle huse kirkens værdigenstande. På skibets sydside blev der rejst et stort kapel viet til Sct. Annæ. Længst mod vest fik kirken et højt klokketårn, der langt op i nyere tid var et af byens højeste punkter. Endelig fik kirken i forbindelse med de mange tilbygninger slået hvælv.

De mange om- og tilbygninger i senmiddelalderen er et vidnesbyrd om dels et meget intenst fromhedsliv, dels at samfundsøkonomien var i god gænge. I 1924-1926 ændredes kirkens fremtoning atter radikalt, da et nyt og voluminøst skib blev føjet til kirkens nordside.

Kirken rummer mange forskellige interessante inventarstykker. Ældst er givetvis den fornemt tilvirkede døbefont, der er importeret fra Gotland i 1200-tallet og fremstillet i øens finkornede sandsten. Af nogenlunde samme alder hører det unggotiske korbuekrucifiks, der i dag er ophængt på kirkevæggen. Fra senmiddelalderen – givetvis de første årtier af 1200-tallet – stammer to helgenfigurer i træ, der forestiller Sct. Peter og Sct. Catharina, og som er tilvirket i regi af Claus Bergs billedsniderværksted i Odense. De er i dag opstillet ved indgangen til kirken nuværende kor.

Fra renæssancen og barokken stammer bl.a. kirkens nuværende altertavle, der blev skåret af Christian Billedsnider i 1650’erne, samt et epitafium, der er ophængt på kirkevæggen over rådmanden Peder Nielsen Bagge.

Tekst: Morten Larsen

X