Brænderigården

Brænderigården, Nørregade 30, består af et forhus i 1½ plan og to store sidehuse i 2½ etage med gavlene vendt mod Nørregade, samt et baghus i gården. Bygningsanlægget blev opført af brændevinsbrænder Niels Olesen – forhuset i 1854 og de to sidehuse samt baghuset i løbet af de følgende 3 år. Siden opførelsen er der ikke sket væsentlige ændringer i forhusets ydre.

Niels Olesen var brændevinsbrænder, og det sydlige sidehus blev fra starten indrettet til brændevinsbrænderi. Det nordlige sidehus rummede bl.a. vognhus, hestestald og pakrum, og forhuset har med al sandsynlighed været anvendt til beboelse for Niels Olesen og hans familie.

Brændevinsbrænding var i første halvdel af 1800-tallet en af Hjørrings vigtigste industrier. I århundredets sidste halvdel var der tre store brænderier tilbage. De to af dem lå i Nørregade. Det ene, Jens Nielsens Brænderi, senere Aktiebrænderiet, på gadens vestside og det andet,

Niels Olesens Brænderi, skråt overfor, på gadens østside. 

Niels Olesens brænderi var blevet grundlagt mange år forinden, men 1854 overtog han brænderiet, hvorefter han nedrev den eksisterende bindingsværksbygning, og byggede det anlæg vi i dag kender som Brænderigården. I 1867 blev Thomas P. Olesen ejer af brænderiet, som på dette tidspunkt var en af  byens største virksomheder.

Under den 1. Verdenskrig blev en stor del af spritfabrikationen samlet under “De danske Spritfabrikker”, og i 1918 blev begge brænderierne i Nørregade, som nu var de sidste brænderier i Hjørring, opkøbt af spritfabrikkerne, og blev straks herefter nedlagt.

Brænderigården har siden rummet beboelse i såvel forhus, sidehuse og baghus samt butikker i sidehusenes gavle mod Nørregade.

Tekst: Helle Thrane.
Billedtekst: ”Brænderigården, 1917. Foto: Hugo Matthiessen, Nationalmuseet.”