Vendsyssel Historiske Museums visioner og mission.
Mission:
På Vendsyssel Historiske museum indsamler, registrerer og bevarer vi vores fælles kulturarv i Vendsyssel. Vi forsker og formidler vores lokale og regionale historie til alle vendelboer og egnens gæster. Vi tilgængeliggør vores forskningsbaserede viden på relevante måder og på forskellige platforme for at engagere mennesker i vores fælles historie og kulturarv. Det gør vi med afsæt i en professionel og bæredygtig virksomhedsdrift.
Vision:
Vi vil sikre vækst og udvikling af museet gennem realisering af museets flagskibsprojekt i Hjørring og sammen med Hjørring Kommune spille en ledende rolle i skabelsen af et nyt natur- og kulturhistorisk formidlingscenter ved Rubjerg Knude Fyr. På kulturområdet vil vi være en attraktiv og aktiv samarbejdspartner lokalt, regionalt og nationalt, skabe en bæredygtig forretningsudvikling og et stærkt, synligt brand baseret på et professionelt og fagligt grundlag.
