BLIV FRIVILLIG: Marklauget i Mosbjerg

Marklauget er delt i to grene. Et hold, der høster på gammeldags manér med le i anledning af høstdagen, der altid afholdes den anden søndag i august, og et hold af maskinfolk. Maskinfolkene viser deres flotte gamle traktorer og maskiner frem, når der holdes Forårsdag i marken sidst i marts eller først i april, når der holdes Høstdag, og når der holdes Kartoffeldag onsdag i skolernes efterårsferie. De arbejder ligeledes i marken med at pløje, harve, høste med selvbinder, der tærskes med plejl, hånddrevet tærskeværk samt eldrevet tærskeværk. Der tages kartofler og roer op i marken og meget mere. Flere fra Marklauget hjælper også til med at sælge kartoffelsække, gå efter kartoffeloptageren i marken m.v. ved Kartoffeldagen. Det er således primært ved Landskabs- og Landbrugsmuseets store arrangementer, at Marklauget er aktivt.  Hvert år i marts indbydes Marklauget sammen med de øvrige frivillige i Mosbjerg til Laugsaften, ligesom der holdes enkelte møder efter behov.

Tovholder:

Chrestina Dahl, Museumsinspektør – che@vhm.dk – 30388641

Status: Åbent for tilgang af nye frivillige.

Bliv frivillig

Læs mere om at være frivillig på museet her!