Vinduer og indgangspartier er bl.a. blevet ændret eller sågar fjernet, men man kan tydelig se de for Kampmann typiske harmoniske proportioner i en bygning, der oprindelig lå på en bar mark. Bygningen har således en del træk fælles med Kampmanns tidlige værk, en villa fra 1875, der blev bygget til en brænderiejer i Jernbanegade.

Kampmanns sygehus var ikke det første i Hjørring. Allerede i 1822 åbnede det første epidemisygehus i Købmand Riis’ Gaard i Nørregade, der heldigvis stadig findes. Ti år senere, i 1832, flyttede epidemisygehuset til en nyopført bygning (nuværende Skolegade 6), der i dag desværre er i dårlig stand. I 1800årene voksede Hjørring eksplosivt pga. industrialiseringen og en forbedret infrastruktur i form af nye landeveje og jernbanestrækninger.

Placeringen i Skolegade gav ikke mulighed for at udvide, og allerede i 1870 forhandlede amtsrådet for Hjørring Amt med Hjørrings byråd om at opføre et fælles sygehus – dengang lidt uden for byen, så der var mulighed for at bygge til efter behov. Amtet skulle dække to tredjedele af udgifterne, byen den sidste tredjedel. Allerede dengang kunne man ikke holde budgettet for sygehusbyggeriet, som kom til at koste knap 96.000 kr. i stedet for de budgetterede 80.000 kr.

Sygehusbygningen er nogenlunde samtidig med Teknisk Skole og Sparekassen i Dronningensgade og tegnet af Kampmann, mens han havde tegnestue i København.

Sygehuset er også nogenlunde samtidigt med Landsarkivet for Nørrejylland i Viborg (1889-1891), men leger ikke med historicismen og udsmykningsdetaljer i samme grad som dette og bygningerne i Dronningensgade. Derved minder sygehuset mere om den tidlige Kampmanns værker – måske fordi bygningen sagligt skal afspejle sin funktion som sygehus.

Sygehuset var indrettet med 14 stuer, der havde 31 sengepladser. Der var i begyndelsen særlige afsnit for epidemipatienter, patienter med fnat og kønssygdomme, der florerede i samtiden. Desuden var der kontorer og en operationsstue. I kælderen var der køkken, boliger til diakonissesygeplejerskerne samt celler til sindssyge patienter.

Om cellerne fortælles, at en indlagt norsk sømand skal have gravet nogle mursten fri og anvendt dem som kasteskyts – dette er ellers utypisk for kvalitetstandarden af Kampmanns byggeri, men måske har man her været nødt til at spare på den i forvejen noget dyre sygehusbygning.

Kilder:

  • Hans J. Møller: 200 år. Sygehus i Hjørring 1822-2022. Hjørring, 2022.
  • Hans J. Møller: Hjørring Amts Sygehus 1822-1891. Hjørring, 1999.
  • Helle Thrane: Købmand Riis’ Gaard. Hjørringhistorier, nr. 24. Hjørring, 2006.

Projekt ”Synliggørelse af Hack Kampmann og hans bygninger i Hjørring Kommune” er lavet af bysbarn og landskabsarkitekt Charlotte Helsted i samarbejde med FBL - Hjørring, Hjørring Kommune og Vendsyssel Historiske Museum.