Oprindelig lå Bakkehuset over for Møllehuset, som desværre er brændt. Under Anden Verdenskrig blev Bakkehuset besat af tyskerne og senere brugt til indkvartering af flygtninge. I 1957 solgte Kampmanns niece Else Margrethe Kampmann ejendommen til Rødovre Kommune. Hun solgte den meget billigt, da hun hørte, at den skulle omdannes til feriekoloni for skolebørn.

Dengang var det almindeligt at sende børn fra storbyen på landlige ferier i det jyske. Huset blev nu kaldt Rødovrehus. I 1962 blev det udvidet med en ny længe, der rummer soverum og toiletfaciliteter til besøgende gæster.

Huset fremstod oprindelig som en mindre, stråtækt landejendom med røde mursten, småsprossede vinduer og hvide gesimser. Indvendigt var stilen detaljemæssigt generøs, men samtidig mere rustik, end det ses i andre af Kampmanns interiører. Alt var omhyggeligt gennemtegnet, og arkitekten designede selv møblerne til huset foruden bl.a. en vejrfisk, en lampe og et dueslag.

Han opførte også et såkaldt ”spændhus” på grunden - en bygningstype, der tidligere fandtes mange steder på landet og blev brugt som en slags skur. Tagspærene gik næsten helt ned til jorden, hvilket gav bygningen et A-formet udseende.

Arkitekturtegning af Bakkehuset set mod nordvest og sydvest, og mod sydøst og nordøst. Bemærk Kampmanns signatur i øverste højre hjørne. Det Kongelige Bibliotek. Se billede 1 og 2 i stort format. 

Stilen udtrykte en på mange måder legende og djærv tilgang til den typisk danske bygningskultur på landet. Måske lod Hack Kampmann sig inspirere af den engelske ”Arts and Crafts” bevægelse og dens udløbere i Europa. (Jugend i Tyskland, Art Nouveau i Frankrig). I Danmark kaldes stilen for skønvirke og kendetegnes af en simplere ornamentering samt brug af naturlige motiver.

Selvom der er sket omfattende ændringer, kan man stadig genkende den oprindelige bygningsform i Bakkehusets ydre. Stuen med det hvælvede loft, store udskårne loftsbjælker og udsigt over havet er stadig intakt. Også det lille spændhus eksisterer stadig. Det er en sjældenhed, da de fleste lignende bygninger nu kun findes på museer i Danmark.

Kilder:

  • Historisk Arkiv, Vendsyssel Historiske Museum, Hjørring.

 

Projekt "Synliggørelse af Hack Kampmann og hans bygninger i Hjørring Kommune" er lavet i et samarbejde mellem initiativtager og arkitekt Charlotte Helsted, FBL Hjørring, Hjørring Kommune og Vendsyssel Historiske Museum.