TAG PÅ GÅDEJAGT I HJØRRING CENTRUM – for voksne og store børn

I befinder jer i krigens sidste dage i 1945. En række bomber sættes til sprængning i Hjørring, og det er JERES opgave at finde gerningspersonen og stoppe vedkommende før den næste bombe sprænger.


Gådejagten starter på Vendsyssel Historiske Museum, hvor informationshæfte, kort over byen, kodeark og en side fra en illegal avis udleveres. Herefter går turen rundt i Hjørring midtby, hvor gåderne skal løses og besvares. Undervejs får man som deltager flere og flere informationer, der gør, at man til sidst kan finde hen til bomben og udpege den skyldige person.


Kendskab til byen er IKKE nødvendig – men man skal have et frisk hoved der kan løse de drilske gåder i Hjørring byrum.


Da første del af gådejagten foregår på Vendsyssel Historiske Museum, anbefales det, at man starter senest én time før lukketid (museets åbningstider kan ses HER).


Gådejagten koster 195 kr. og henvender sig til voksne og familier med større børn. Men gådejagten kan også fint bruges til firmaudflugter og lignende. Gådejagten kan købes i butikken på Vendsyssel Historiske Museum og skal påbegyndes i museets åbningstid.


Spilletid: ca. 2 timer
Anbefalet alder: +12 år
Antal spillere: kan spilles alene, men det anbefales at man er mindst 2-3, og gerne flere.