HJØRRING KOMMUNEARKIV

Hjørring Kommunearkiv har til formål at indsamle og bevare arkivalier fra Hjørring Kommunes forvaltninger og institutioner. Hjørring Kommunearkiv har arkivalier fra 1842 og frem til i dag

Hjørring Kommunearkiv ser sig selv, som den naturlige indgang til information og viden om det samfund, som myndighed, borgere, foreninger og erhvervsliv virker i. Arkivalierne indeholder ikke kun forvaltningshistorie, men indeholder også historien om borgernes, foreningernes og virksomhedernes liv og virke. De historier stiller Hjørring Kommunearkiv til rådighed for enhver, som ønsker at få viden, svar og forståelse for vores fælles fortid.

Hjørring Kommunearkiv bevarer ikke kun støvede protokoller og papirer. I dag modtager arkivet kun digitale arkivalier fra Hjørring Kommunes forvaltninger og institutioner. Ligeledes digitaliserer Hjørring Kommunearkiv billeder, film og lyd for at sikre, at disse bevares for eftertiden.

Hjørring Kommunearkiv kører på lokalt plan et tæt parløb med Vendsyssel Historiske Museum og Historisk Arkiv. På regionalt plan samarbejder Hjørring Kommunearkiv med en række kommunearkiver omkring indsamling, opbevaring og kvalitetssikring af digitale arkiver. På et nationalt plan samarbejder Hjørring Kommunearkiv med en lang række kommunale arkiver i det, der hedder ODA (Organisationen af Danske Arkiver) samt Rigsarkivet, som er den øverste myndighed på området.

Hjørring Kommunearkiv arbejder tæt sammen med Hjørring Kommunes forvaltninger og institutioner i arkiv- og forvaltningsmæssige spørgsmål.

En del af Hjørring Kommunearkivs arkivalier tilgængeliggøres på arkiv.dk i samarbejde med Historisk Arkiv, Hjørring.

Hvis du ønsker at indhente oplysninger eller brænder inde med et spørgsmål, så tøv ikke med at skrive til Hjørring Kommunearkiv kommunearkiv@hjoerring.dk eller ring på 72 33 33 10. Alternativt kan du skrive til Historisk Arkiv, Hjørring arkiv@vhm.dk. Så sørger de for, at din forespørgsel bliver videresendt.

Kontakt os

Hvis du ønsker at indhente oplysninger eller brænder inde med et spørgsmål, så tøv ikke med at skrive til Hjørring Kommunearkiv kommunearkiv@hjoerring.dk, ring på 72 33 33 10.

Besøg Hjørring Kommunearkiv HER.