SKOLETJENESTEN

Skoletjenesten ved Vendsyssel Historiske Museum blev oprettet i 1992 af de daværende Hirtshals, Hjørring, Løkken-Vrå og Sindal kommuner som en del af kommunernes skolevæsner. Base blev Vendsyssel Historiske Museums hovedafdeling i Hjørring.

Formål

Skoletjenestens formål er med udgangspunkt i folkeskolens fagmål, at formidle natur- og kulturfag. Dette skal ske ved direkte formidling til eleverne på relevante lokaliteter i Hjørring Kommune på en sådan måde, at eleverne oplever denne som relevant, aktiv og lærerig. Indirekte skal den ske gennem lærerkurser og udarbejdelse af undervisningsmaterialer. Gennem samarbejde med relevante lokale institutioner og foreninger udvides mulighederne for undervisningssteder.

Læs mere om alle Skoletjenestens tilbud HER.