ARKITEKT HACK KAMPMANN

Hack Kampmann (1856-1920) er nok den mest kendte arkitekt med rødder i Hjørring. Han blev en af sin tids fremmeste arkitekter på lige fod med Martin Nyrop, Axel Berg, Martin Borch m.fl.

Hack Kampmann blev født i Ebeltoft, men voksede op i provstegården i Hjørring, da hans far, Christian Peter Georg Kampmann (1816-1897), blev udnævnt til sognepræst ved Sct. Catharinæ Kirke. Hack gik i skole i Hjørring, kom i murerlære og tog undervisning på teknisk skole. Dette gav ham en grundlæggende indsigt i byggeteknik og materialer.

Som 17-årig blev han optaget på Kunstakademiets Arkitektskole i København, og fem år senere bestod han afgangsprøven som arkitekt i 1878. Over en periode på ti år arbejdede han på tegnestuer, en overgang i Paris. Afgørende for hans faglige udvikling og virke blev de store udenlandsrejser, hvor han stiftede bekendtskab med antikken i Italien, Grækenland, Tyskland og Frankrig. Han blev grebet af antikkens byggestil. Han skitserede og opmålte bygninger og detaljer, som blev til stor inspiration og håndgribelige forlæg for hans senere værker.

Han oprettede sin egen tegnestue i København i 1888. Hans store gennembrud blev landsarkivet i Viborg, som blev indviet i 1891.

Som 36-årig blev han udnævnt til Kgl. Bygningsinspektør for Nørrejylland i 1892. Med mange projekter i det jyske flyttede Kampmann til Aarhus og oprettede en tegnestue ved Toldboden. Her blev der skabt en stor favnfuld af projekter med hjælp fra arkitektstuderende fra Aarhus Arkitektskole.

Han blev i 1908 valgt som professor ved Kunstakademiet i København, hvor han i den forbindelse oprettede en tegnestue.

Han døde 27. juni 1920 og blev begravet på Vestre Kirkegaard i København. Gravmonumentet blev tegnet af en af hans elever og medarbejder på tegnestuen, arkitekt Kaj Gottlob.

Kampmanns bygninger

Hack Kampmann tegnede offentlige institutioner som posthuse, telegrafbygninger, toldbygninger, domhuse, gymnasier, skoler, teatre, skovfogedboliger, men også palæer og prægtige boliger til velhavere samt boliger til landbefolkningen. Som Kgl. Bygningsinspektør havde han tilsyn med offentlige bygninger, herunder kirkerne, som medførte en del restaureringer og bygningsmæssige tilføjelser. Som for mange af tidens arkitekter blev det for Kampmann et mantra, at form følger funktion, men beliggenheden havde også betydning.

Kampmann har tegnet omkring 150 bygninger beliggende rundt om i Danmark. De fleste ligger i Aarhus (bl.a. Marselisborg Slot, Toldboden, Aarhus Teater, Statsbiblioteket), København (bl.a. Politigården, den store udvidelse af Glyptoteket, brygger Carl Jacobsens privatbolig på Carlsberg) og i Hjørring.

Bygninger i Hjørring Kommune

I Hjørring og nærmeste omegn ligger ti af Hack Kampmanns værker. Set i forhold til byens størrelse er antallet bemærkelsesværdigt, og det fortæller om hans særlige tilknytning til egnen. Ni bygninger eksisterer stadig. Nogle opført i perioden fra 1875-1899, og andre senere, fra 1910-1915. Allerede som studerende tegnede han sine første projekter, en bolig til en brænderiejer i 1875 og asylet, et hjem for udsatte børn, i 1876. Den første større bygning blev Hjørring Bys og Amts Sygehus fra 1890, bygget på bar mark uden for byen. Han tegnede et lille miljø af bygninger tæt på stationen, der omfattede Teknisk Skole fra 1891, Sparekassen fra 1894, Posthus og Telegrafstation fra 1899 samt Toldkammeret fra 1915. Amtmandsboligen fra 1910 er nok hans mest kendte og velbevarede bygning i Hjørring. I Sindal, 15 km øst for Hjørring, opførte Kampmann Sindal Posthus i 1911. I Lønstrup, 10 km vest for Hjørring, byggede han ferieboligen Bakkehuset til sin lillebror kulgrosserer Christian Johannes Kampmann i 1910. Huset blev feriebolig for hele familien frem til 1957.

Skiftende tider og anvendelse har betydet stilbrud

Bygningerne har med undtagelse af posthuset i Sindal og Amtmandsboligen i Hjørring undergået en del forandringer præget af skiftende tider og ændrede funktioner, hvor man kunne have ønsket sig en større bevidsthed om og respekt for deres oprindelige arkitektur, udseende og kulturhistoriske værdi.

Arkitektur, interiører og inventar

Kampmann var arkitekt i en brydningstid, historicismen, hvor man ikke blot anvendte én stilart, men nyfortolkninger og træk fra flere forskellige historiske stilarter. Hertil kom, at Kampmann i hele sit virke har været inspireret af antikkens byggestil med de store templers proportioner og søjler, de romanske rundbuer og bygningsdetaljer, forhold, som han studerede og opmålte på sine udenlandsrejser med bl.a. sin gode ven bryggeren Carl Jacobsen til Italien og Grækenland under forberedelserne til udvidelse af Glyptoteket.

Men også de store slotte i Tyskland og Frankrig gav ham ideer til hans værker i Danmark. Han anvendte på denne baggrund en veludviklet byggeteknik, der var baseret på en kombination af traditionelle og nye bygningsformer. Han lagde stor vægt på materialernes stoflighed og ægthed og havde en forkærlighed for håndværksmæssige detaljer.

En rig kunstnerisk udsmykning, ofte i jugendlignende stil med brug af dyre- og plantemotiver eller historiske detaljer, blev Kampmanns særpræg. Her arbejdede han sammen med sin gode ven billedkunstneren Karl Rejstrup Hansen.

I Hjørring blev de tidligste bygninger fra 1875-1899 opført i den gængse klassicistiske stil. De var ofte opført i røde mursten og havde rundbuede vinduer og indgangspartier. Kampmann benyttede sig af gesimser, dvs. en dekoration som overgangsled mellem to bygningsdele som tag og væg. De var profilerede i tegl, sandsten eller andet materiale under vinduer eller tag, kombineret med andre kampmannske udsmykninger som eksempelvis murstensmønstre eller sandstensornamentering.

Sådanne ses på Teknisk Skole, Sparekassen og Postbygningen. Bygningerne har store tage i skiffer eller tegl. Et andet grundtræk ved Kampmanns arkitektur er ofte en midterakse, markeret ved et midterparti mellem to sidebygninger, som man eksempelvis ser i Hjørring Bys og Amts Sygehus og Amtmandsboligen. Hen mod 1908 skiftede Kampmann til nyklassicismen.  Bygningerne blev mere enkle, knappe på virkemidler, med et mere klart bygningsudtryk. De valmede tage i tegl understreger dette, som det ses ved Amtmandsboligen, Sindal Posthus og Hjørring Toldkammer.

Kampmann tegnede interiører, udskæringer i loftsbjælker, loftsudsmykninger, dør- og vinduesindfatninger og vægpaneler. Han tegnede også inventar til bygningerne som møbler, ofte med indlagte naturinspirerede motiver. Flere af hans bygninger er ledsaget af haveplaner, udarbejdet af havearkitekten Edvard Glæsel, herunder Amtmandsboligen.

Kampmann som kunstner

Kampmann var – i modsætning til de fleste af sine studiefæller – en fremragende maler. Dette skriver arkitekt Kay Fisker i sin bog om Hack Kampmanns rejsebreve og skitser. Kampmanns skitseblok var hans tro følgesvend livet igennem. Han farvelagde sine tegninger og malede bymiljøer og landskaber fra lokaliteter i Danmark og især fra de store udenlandsrejser. Flere meget smukke akvareller viser steder i Hjørring, bl.a. hans barndomshjem, den gamle provstegård. Ved Lønstrup er det stranden, havet og himlen. Hans akvareller og skitser er dels i private hænder, dels overdraget til Arkitektskolen i Aarhus og til Danmarks Kunstbibliotek, Studiesamlingen i København.

I anledning af Hack Kampmanns 100-årsdag blev der arrangeret en udstilling på Glyptoteket i 1956 på foranledning af bl.a. sønnen og arkitekten Hans Jørgen Kampmann. Den omfattede hans akvareller, opmålinger og bygningstegninger. I 1975 og 2006 var der en lignende udstilling på Arkitektskolen i Aarhus og i 2001 en udstilling i Toldkammerbygningen i Ebeltoft, i dag Glasmuseet.

Familien Kampmann

Navnet kan spores tilbage til en rådmand i Aalborg ved navn Henrik Campmand i 1571. Efterkommere havde tilknytning til det nordlige Jylland. I Kampmann-familien blev mændene præster, sagførere, embedsmænd inden for lokal- og centraladministrationen samt (stor)købmænd, nogle med særlig tilknytning til Hjørring.

Hack Kampmanns far, Christian Peter Georg Kampmann (1816-1897), blev sognepræst i Hjørring. Kampmanns ældre fætter Niels Øllgaard Kampmann fungerede som by- og herredsfoged (borgmester) i Hjørring i årene 1887-1899. En anden fætter var praktiserende læge i Hjørring 1874, en tredje fætter var postmester i Brønderslev.

Hack Kampmann fik fire børn sammen med Johanne Holm, datter af arkitekt Hans Jørgen Holm. De to ældste sønner blev uddannet til arkitekter. De arbejdede på farens tegnestue i København og færdiggjorde nogle af hans bygninger i samarbejde med arkitekt Aage Rafn. Det gælder bl.a. Politigården i København. Kampmanns tegnestue var kendt som en meget attraktiv arbejdsplads, og det var prestigefyldt at få ansættelse for såvel studerende som unge arkitekter.

Arkitekt Hack Kampmann havde en speciel tilgang til arkitektur. Han arbejdede på flere projekter på samme tid og byggede i flere forskellige formsprog og formater, relateret til opgavens sammenhæng. Hans fascination af Antikkens byggestil og sans for at anvende organiske former og figurer blev hans særkende. Som bl.a. Kay Fisker udtrykker det, var Kampmanns overblik og kunstneriske integritet suveræn, men så regelløs, at hans værk netop ikke var egnet til at danne skole. Han var en individualist i dansk arkitektur.

Kilder:

  • Johan Bender: Arkitekt Hack Kampmann. Aarhus, 2014.
  • Kim Dirckinck-Holmfeld, Elisabeth Gehl, Marie Louise Kampmann Soldbro: Hack Kampmann, del 2. En individualist i en brydningstid. Nykøbing Sjælland, 2017.
  • Ø. Kampmann, m.fl.: Slægten Kampmanns Stamtavle. Aarhus, 1966.
  • Ukendt forfatter: ”Arkitekt professor Hack Kampmanns 100-aarsdag”. Særtryk af Ugehæfte 36. København, 1956.
  • Desuden samtaler med tekstilkunstner og maler Lisette Kampmann (barnebarn), grafisk designer Nina Kampmann (oldebarn) og historiker Johan Bender.
  • "Supplement til Slægten Kampmanns Stamtavle" udgivet 1965, Det Berlingske Trykkeri
    ("Slægten Kampmanns Stamtavle" udgivet 1883 af N.Ø. Kampmann)

Projekt "Synliggørelse af Hack Kampmann og hans bygninger i Hjørring Kommune" er lavet i et samarbejde mellem initiativtager og arkitekt Charlotte Helsted, FBL Hjørring, Hjørring Kommune og Vendsyssel Historiske Museum.