Toldkammeret blev strategisk placeret tæt på posthuset og banegården og tjente som kontrolsted for importvarer frem til ca. 1968. Tidligere havde smugleri været et problem, men det var nu for aftagende. De små toldkamre blev senere samlet i større enheder, og i Vendsyssel blev det nye toldcenter etableret i Frederikshavn. I dag rummer bygningen forskellige kontorer.

Husets klassiske fremtoning med halvvalmet tag, hvide gesimser (en dekoration mellem to bygningsdele) og hvide hjørnelisener (flad, retkantet murpille) afspejlede tidens idealer for god, klassisk dansk arkitektur – også i det almindelige byggeri. Den kan også betragtes som et tidligt eksempel på en bygning opført efter principper fra "Bedre Byggeskik”-bevægelsen. Denne blev grundlagt som forening samme år med det formål at yde konsulentbistand til håndværkere og udarbejde typetegninger for huse, der repræsenterede godt, dansk bygningshåndværk. Oprindelig havde bygningen også et elegant indgangsparti mod Vestbanegade med trappe og kongeligt monogram.

Toldkammeret set fra Vestbanegade, 1915, omtrent fra enden af Prinsensgade. (Historisk Arkiv, VHM. Stenders Forlag, ukendt trykkeår) - og samme sted i 2024, hvor trappen op til den oprindelige hovedindgang måtte vige for en vejudvidelse. (Fotograf: Kristian Holberg Lindgren, 2024).

Siden har toldkammeret gennemgået en del ændringer i det udvendige. Nye vinduer og tagvinduer er tilføjet uden hensyn til proportionering, og den oprindelige indgang med trappen og det smukke smedejernsgitter har måttet vige for en vejudvidelse. Det oprindelige dørparti, indrammet af hvide lisener, og den oprindelige egetræsdør og lamper er bevaret, men har mistet sin funktion. En ny femfagskvist er placeret på bygningens bagside i strid med den oprindelige ide. På østgavlen og banesiden fandtes oprindelig skydedøre med fine, specialtegnede beslag. De har nok været svære at forene med moderne krav til energioptimering.

Toldkammerbygningen blev opført fem år efter Amtmandsboligen i Hjørring og deler stilistiske træk med denne, blot i en noget mindre udgave. Hack Kampmann tegnede også toldkamre i Viborg, Aalborg, Skagen, Horsens og Frederikshavn.

Kilder:

  • Historisk Arkiv, Vendsyssel Historiske Museum, Hjørring.
  • Det Kgl. Biblioteks samling af arkitekturtegninger, kb.dk.
  • FBL-Hjørring, http://www.fblihjoerring.dk/
  • Søren Vadstrup: Huse med sjæl. København 2004. ss. 97-100.

Projekt "Synliggørelse af Hack Kampmann og hans bygninger i Hjørring Kommune" er lavet i et samarbejde mellem initiativtager og arkitekt Charlotte Helsted, FBL Hjørring, Hjørring Kommune og Vendsyssel Historiske Museum.