Befrielsen fra den tyske besættelse i maj 1945 betød, at en hverdag i fredstid atter kunne påbegyndes. Men hvordan lod det sig gøre langs den jyske vestkyst, hvor tusindvis af betonbunkere var blevet opført som et led i det tyske forsvar mod vest? Bunkerne påmindede befolkningen om en periode, hvor danske arbejdere byggede forsvarsanlæg for tyskerne, og i dette foredrag vil der blive fortalt om, hvordan man håndterede de store forsvarsanlæg fra tiden lige efter befrielsen, og om, hvorfor de både dengang og i dag har været en besværlig størrelse at håndtere.

Under besættelsen blev en del nordjyder arresteret af besættelsesmagten og deporteret til de nazistiske koncentrationslejre. Mange af de deporterede nordjyder var modstandsfolk, men også kommunister, jøder, politifolk og såkaldte “asociale” blev taget af tyskerne. Nordjydernes vilkår og overlevelseschancer i lejrene varierede derfor alt efter deres arrestationsårsag, og hvilke lejre de blev deporteret til. Gennem foredraget følges en række udvalgte nordjyske kz-fanger på deres deportation til en række forskellige koncentrationslejre. Historien tager udgangspunkt i fangernes egne oplevelser og perspektiveres til den aktuelle historievidenskabelige forskning på området. På den måde får publikum ikke kun et mikrohistorisk indblik i koncentrationslejrens hverdag, men også af det kolossale og vidt forgrenede undertrykkelsesapparat, som herskede over fangernes liv eller død.

På Hjørring Kirkegård, helt op ad kirkegårdsdiget, står der en lille gravsten med teksten “Klaus 1940-1945”. Foredraget tager udgangspunkt i den tyske flygtningedreng Klaus og hans families flugt til Nordjylland. Han var en af flere tusinde tyskere, der i de sidste måneder af Anden Verdenskrig måtte flygte til Danmark pga. Den Røde Hærs fremmarch på Østfronten. De tyske flygtningelejre i Nordjylland er i dag et næsten glemt kapitel af egnens historie. Foredraget kommer ind på baggrunden for de tyske flygtningestrømme, den ofte dramatiske flugt, og ikke mindst forholdene i flygtningelejrene i Danmark, hvor tyskerne var uønskede, men var nødt til at opholde sig i lang tid efter befrielsen. Foredraget er også en fortælling om sorg, håb og forsoning samt venskaber på tværs af grænser og generationer.

Vi taler meget om genbrug og bæredygtighed, som om det er noget nyt, vi skal implementere. Men før i tiden var genbrug og bæredygtighed en central del af livet. Det var ikke noget, det var nødvendigt at italesætte. Man gjorde det bare. I dette foredrag sættes der fokus på alt det, man genbrugte før tiden, og som det ofte er, er der uden tvivl noget, vi kan lære af historien…

At Hirtshals for godt 80 år siden var besat og fungerede som en kraftigt befæstet by er i dag svært at forestille sig. Vi ser ofte de grå betonbunkere, der ligger tilbage fra besættelsestiden 1940-1945, når vi bevæger os rundt i byen, men måske fæstner vi os ikke så meget ved dem. De er blevet en naturlig del af bybilledet. Sådan var det dog ikke, da de blev bygget, og denne periode vil der i dette foredrag blive fokuseret på: Hvordan var det for de lokale at leve i et besat Hirtshals? Hvorfor var de tyske soldater her overhovedet, og hvordan var det for dem at opholde sig i Hirtshals? Og hvad gjorde danskerne ved bunkerne efterfølgende, da en hverdag i fredstid skulle genetableres? Det er nogle af de spørgsmål, der vil blive besvaret i foredraget.

Middelalderkirkerne I Hjørring, Skt. Olai, Skt. Hans og Skt. Catharinæ er byens ældste stående bygninger, og deres tætte placering har ofte undret mange. Kirkerne er blandt vores bedste kilder til middelalderens Hjørring, og de fortæller hver især en historie – ikke blot om tro og kirkens magt – men også om dagliglivet i Hjørring i middelalderen.

I forsommeren 2021 fremkom resterne af en sandflugtsdækket renæssancegård helt ude på kanten af klinten, nord for Nr. Lyngby. Museets arkæologer gennemførte derfor en udgravning af gården i løbet af sommeren. Udgravningen giver et forholdsvis unikt indblik i bebyggelsesskikken i 1600-tallet, men i særdeleshed sandflugten og dennes konsekvenser for befolkningen langs den jyske vestkyst.

Ingen har rigtig smagt på Vendsyssel, før de har smagt en bjesk. Det skal vi ved dette arrangement, hvor der også fortælles om en helt speciel person, der for alvor fik gjort danskerne opmærksomme på den helt særlige drik krydret med naturens vilde planter. Nemlig hjemmesygeplejerske Signe Hansen, der boede i Hirtshals fra 1933 til sin død i 1985. Hjemme hos Signe kunne man få forvandlet en flaske medbragt smagsneutral snaps til en bjesk, fuldstændig som man kan på Hirtshals Museum i dag. Der vil ved denne lejlighed blive fortalt om, hvorfor bjesken i sådan en grad har vundet indpas i Vendsyssel og måske særligt i Hirtshals og om, hvordan vi på museet laver bjesk og af hvilke planter.

I år 1900 blev kraniet af Thomas Bisp og nogle skeletdele fundet i forbindelse med noget vejarbejde på Skagensvej i udkanten af Hjørring. I dette foredrag udrulles historien om Thomas Bisp, og hvad der efterfølgende skete, da kraniet blev fundet.

De danske fortidsminder, der ligger tæt på kysten, er i fare for med tiden at styrte i havet på grund af kysterosion, hvor hav, vind og nedbør langsomt nedbryder kysten meter for meter. Ved Rubjerg ligger en erosionstruet gravplads fra vikingetiden, hvor museet gentagne gange er ude for at undersøge grave, der er ved at skride i havet eller blive blæst bort af vinden. En del af gravene må betegnes som veludstyrede og med et ret unikt materiale, herunder blandt meget andet en læderhandske, der er den først vikingetidshandske fundet i Danmark.