-
Byvandring: Hjørrings middelalderlige kirker
Middelalderkirkerne i Hjørring, Skt. Olai, Skt. Hans og Skt. Catharinæ er byens ældste stående bygninger, og deres tætte placering har ofte undret mange. Kirkerne er blandt vores bedste kilder til middelalderens Hjørring, og de fortæller hver især en historie – ikke blot om tro og kirkens magt – men også om dagliglivet i Hjørring i middelalderen. På denne byvandring ser vi nærmere på kirkernes bygningshistoriske detaljer, som kan iagttages, samt kirkerne som kilder til Hjørrings middelalderlige historie.
-
En landskabsvandring igennem oldtiden
I landskabet omkring gårdene Højen og Bjørnager i den nordlige del af Tolne Skov ligger en forholdsvis stor mængde fortidsminder i form af en langdysse fra stenalderen, gravhøje fra bronzealderen, stensatte grave og bebyggelsesspor fra jernalderen. På denne vandring igennem landskabet fortælles en kort historie om oldtiden i Vendsyssel, og hvordan de enkelte monumenter i landskabet passer ind i vores fælles historie.
-
Fra stenalder til jernalder – udgravningen i Kvissel 2025
Forud for Banedanmarks arbejde på stationen i Kvissel gennemførte Vendsyssel Historiske Museum en arkæologisk udgravning af et areal, udpeget som oplagsplads for materiel. Ved udgravningen fremkom genstande fra stenalderen i form af flintredskaber og et ravsmykke. Derudover viste der sig også bebyggelsesspor fra jernalderen og en stensat grav. Udgravningen i Kvissel kaster nyt lys over et område i Vendsyssel, som kun i begrænset omfang har været belyst tidligere.
-
Hjørrings middelalderlige kirker
Middelalderkirkerne I Hjørring, Skt. Olai, Skt. Hans og Skt. Catharinæ er byens ældste stående bygninger, og deres tætte placering har ofte undret mange. Kirkerne er blandt vores bedste kilder til middelalderens Hjørring, og de fortæller hver især en historie – ikke blot om tro og kirkens magt – men også om dagliglivet i Hjørring i middelalderen.
-
Klitgaard – en udgravning på kanten
I forsommeren 2021 fremkom resterne af en sandflugtsdækket renæssancegård helt ude på kanten af klinten, nord for Nr. Lyngby. Museets arkæologer gennemførte derfor en udgravning af gården i løbet af sommeren. Udgravningen giver et forholdsvis unikt indblik i bebyggelsesskikken i 1600-tallet, men i særdeleshed sandflugten og dennes konsekvenser for befolkningen langs den jyske vestkyst.





