• Dit Museum - Din Historie
  • 96 24 10 50
  • vhm@vhm.dk
  • Åbningstider & Priser
  • Søg
  • ENG/DE
  • DEUTSCH
  • Facebook
VHM Vendsyssel Historiske Museum logoVHM Vendsyssel Historiske Museum logoVHM Vendsyssel Historiske Museum logoVHM Vendsyssel Historiske Museum logo
MENU
  • Besøgssteder
    • Vendsyssel Historiske Museum
      • Museumsbutikken
    • Hirtshals Museum
    • Bunkermuseet
    • Landskabs- og landbrugsmuseet
    • Rubjerg Knude
    • Tornby skudehandel
  • Udstillinger
    • Landbruget i købsstaden
    • Skattekisten
    • I Skyggen
    • Forbrydelsens Ansigt
    • Vendsyssel Besat
    • Mit Museum – Min Historie
    • Oldtidsudstillingen
    • Museumshaven
    • Den Gamle Købmandsbutik
  • Afdelinger
    • Arkæologi
      • Indsamling, bevaring og registrering
      • Arkæologi og bygherrer
      • Detektorfund og Danefæ
      • Fredede fortidsminder
    • Historie
      • Etnografisk samling
    • Historisk Arkiv
      • Fotografprotokoller
    • Hjørring Kommunearkiv
    • Skoletjenesten
  • Om VHM
    • Åbningstider
    • MUSEUMSFORENINGEN
    • BOOK EN OPLEVELSE
    • Bliv frivillig
      • Hjørring
        • Arrangement & formidling
        • Havelauget i Hjørring
        • Historisk Arkiv
        • IT-afdelingen
        • Købmandslauget
        • Museumsbutikken og caféen i Hjørring
        • Skoletjenesten
      • Hirtshals
        • Bjesklauget i Hirtshals
        • Butikslauget i Hirtshals
        • Fiskekrogen
        • Haveholdet i Hirtshals
        • Vedligeholdet i Hirtshals
      • Mosbjerg
        • Havelauget i Mosbjerg
        • Husmandslauget i Mosbjerg
        • Marklauget i Mosbjerg
      • Sindal
        • Hjørring Kommunearkiv, Sindal
    • Personale
    • Bestyrelse
    • Aflevering af genstande til museet
    • GAVEFOND
    • Strategier
    • Mission og Vision
    • Vedtægter
    • Årsregnskab
    • Nyheder
  • Magasinet VHM
  • Kalender
    • Vinterferie
    • Sommerferie
    • Hirtshals Sommerhave
    • Høstdag
    • Kartoffeldag
    • Hjørring Julemarked
✕
  • HJØRRING
    Byvandring i besættelsestidens Hjørring

    Byvandring i besættelsestidens Hjørring

    I Hjørring udspillede der sig mange dramatiske historier under besættelsen 1940-1945. Undervejs besøger vi forskellige steder, der har en særlig betydning, og hører både anekdoter og dramatiske historier fra besættelsesårene. Vi hører både om sabotage, schalburgtage, stikkerlikvidering og clearingmord, flugtforsøg fra arresten og vendelboernes hverdag med besættelsesmagten på godt og ondt. Turen foregår i Hjørrings centrum.

  • HJØRRING
    Byvandring i industrialiseringens Hjørring

    Byvandring i industrialiseringens Hjørring

    Hjørring er vokset meget ad flere omgange. Særlig landevejens og jernbanens komme i løbet af 1800-tallet har skabt gode vækstmuligheder, hvor nye virksomheder skabte arbejdspladser og dermed mange tilflyttere. På byvandringen hører vi om virksomhederne med de mange skorstene, nye og gamle hjørringensere og leder efter sporene af fordums industrialisering i en bykerne under stadig udvikling.

  • HJØRRING
    Cykeltur i besættelsestidens Hjørring

    Cykeltur i besættelsestidens Hjørring

    På denne cykeltur besøger vi nogle af de spændende lokationer fra besættelsestiden, som ligger uden for selve centrum, og hører fortællinger på de steder, hvor de udspillede sig. Ruten er på ca. 6-7 kilometer med start fra museets hovedindgang i Museumsgade. Undervejs kommer publikum til at høre om tyske soldater, modstandsfolk, flygtninge og helt almindelige hjørringensere, og der berettes om både drama og hverdag gennem besættelsesårene.

  • TÆT PÅ DIG
    Deporteret – på sporet af de nordjyske kz-fanger

    Deporteret – på sporet af de nordjyske kz-fanger

    Under besættelsen blev en del nordjyder arresteret af besættelsesmagten og deporteret til de nazistiske koncentrationslejre. Mange af de deporterede nordjyder var modstandsfolk, men også kommunister, jøder, politifolk og såkaldte “asociale” blev taget af tyskerne. Nordjydernes vilkår og overlevelseschancer i lejrene varierede derfor alt efter deres arrestationsårsag, og hvilke lejre de blev deporteret til. Gennem foredraget følges en række udvalgte nordjyske kz-fanger på deres deportation til en række forskellige koncentrationslejre. Historien tager udgangspunkt i fangernes egne oplevelser og perspektiveres til den aktuelle historievidenskabelige forskning på området. På den måde får publikum ikke kun et mikrohistorisk indblik i koncentrationslejrens hverdag, men også af det kolossale og vidt forgrenede undertrykkelsesapparat, som herskede over fangernes liv eller død.

  • BUNKERMUSEET
    Deutschsprachige Führung im Bunkermuseum Hirtshals

    Deutschsprachige Führung im Bunkermuseum Hirtshals

    Der Atlantikwall – die Küstenverteidigung Europas im Zweiten Weltkrieg vom Nordkap bis nach Südfrankreich. Etwa in der Mitte liegt die 10. Batterie in Hirtshals mit ihren 70 Bunkern am Tor zur Ostsee. Erleben Sie unsere deutschsprachige Führung im Bunkermuseum und erkunden Sie den Alltag der Soldaten und Zivilisten während der Besatzungszeit.

  • TÆT PÅ DIG
    Flugten til Nordjylland

    Flugten til Nordjylland

    På Hjørring Kirkegård, helt op ad kirkegårdsdiget, står der en lille gravsten med teksten “Klaus 1940-1945”. Foredraget tager udgangspunkt i den tyske flygtningedreng Klaus og hans families flugt til Nordjylland. Han var en af flere tusinde tyskere, der i de sidste måneder af Anden Verdenskrig måtte flygte til Danmark pga. Den Røde Hærs fremmarch på Østfronten. De tyske flygtningelejre i Nordjylland er i dag et næsten glemt kapitel af egnens historie. Foredraget kommer ind på baggrunden for de tyske flygtningestrømme, den ofte dramatiske flugt, og ikke mindst forholdene i flygtningelejrene i Danmark, hvor tyskerne var uønskede, men var nødt til at opholde sig i lang tid efter befrielsen. Foredraget er også en fortælling om sorg, håb og forsoning samt venskaber på tværs af grænser og generationer.

  • VENDSYSSEL HISTORISKE MUSEUM
    Forbrydelsens ansigt - omvisning i udstillingen

    Forbrydelsens ansigt – omvisning i udstillingen

    I udstillingen ”Forbrydelsens ansigt” hører du om den sidste henrettelse i Hjørring, hvor hustrumorderen Thomas Bisp blev halshugget og fik lagt kroppen på hjul og stejle. Hør den dramatiske historie om et trekantsdrama, der endte i et pinefuldt mord, og få historien om, hvorledes den strengeste straf har udviklet sig gennem tiden her i landet.

  • TÆT PÅ DIG
    Hack Kampmann – molbo, hjørringenser og stjernearkitekt

    Hack Kampmann – molbo, hjørringenser og stjernearkitekt

    Hack Kampmann var sin samtids helt store stjernearkitekt. Han var født på Mols, opvokset i Hjørring og kom til at stå for en lang perlerække af markante bygninger i Danmark, herunder Marselisborg Slot, Glyptotekets tilbygning, Aarhus Teater og Københavns Politigård. Også i Nordjylland satte han som kongelig bygningsinspektør og professor ved Kunstakademiet mange varige aftryk i form af bl.a. posthuse, toldkamre og kirkerestaureringer. I Hjørring er han nok mest kendt for Amtmandsboligen. Med udgangspunkt i Nordjylland fortæller foredraget om Kampmanns liv og inspiration – og ikke mindst de mange markante bygninger, der stadig kan nydes rundt omkring.

  • HJØRRING
    Hack Kampmanns bygninger i Hjørring

    Hack Kampmanns bygninger i Hjørring

    Stjernearkitekten Hack Kampmann (1856-1920), der bl.a. er kendt for Marselisborg Slot, Aarhus Teater, Glyptotekets tilbygning og Københavns Politigård, voksede op i Hjørring. Byens barn kom her i lære som murer og endte som arkitekt, kongelig bygningsinspektør og professor ved Kunstakademiet i København. I Hjørring, hvor faderen fik provstekald i 1864, tegnede Kampmann også en række bygninger, hvis markante ydre publikum kan opleve undervejs på byvandringen gennem byens centrum.

  • HJØRRING
    Hjørring centrums udvikling siden årtusindskiftet – byvandring i en omskiftelig bykerne

    Hjørring centrums udvikling siden årtusindskiftet – byvandring i en omskiftelig bykerne

    I ikke alt for gamle dage lugtede Hjørring af Mariekiks. I byens centrum var der både kiksfabrik, slagteri, trælasthandel, busterminal, politigård, spillesteder og værtshuse, der i dag for længst er nedrevet og erstattet med nyt byggeri. Også vejføringen har ændret sig mange steder, og lokale seværdigheder er blevet flyttet. Vi går på opdagelse i byens nyeste historie og oplever, hvordan en by kan forandre sig over bare ganske få år.

  • TÆT PÅ DIG
    I Rommels fodspor

    I Rommels fodspor

    I december 1943 var den tyske generalfeltmarskal Erwin Rommel på inspektionsrejse i Danmark for at bese Atlantvoldens bunkere langs den jyske vestkyst. Under det 13 dage lange besøg besigtigede Rommel også Nordjylland, hvor han bl.a. inspicerede de tyske installationer i Aalborg-området, Aggersund, Frederikshavn, Skagen og Hirtshals. Foredraget kommer ikke kun ind på selve inspektionsrejsen til Danmark, og hvad ørkenræven oplevede undervejs, men også på personen Rommel og hans forhold til nazismen. Erwin Rommel bliver af mange set som den respekterede helt fra ørkenkrigen i Afrika, og der er opstået en heltedyrkelse på baggrund af hans død i kølvandet på attentatet på Hitler, som han dog selv længe var fascineret af, og som fremmede Rommels karriere. Foredraget vil derfor også stille skarpt på denne heltedyrkelse og nuancere efterkrigstidens opfattelse af en af historiens mest kendte generaler.

  • VENDSYSSEL HISTORISKE MUSEUM
    I skyggen – de første kvindelige fotografer

    I skyggen – de første kvindelige fotografer

    ”I skyggen” er en udstilling om de første kvindelige fotografer i Norden. Udstillingen er oprindelig produceret af Museum Østjylland og fortæller om fotografernes virke og høje tekniske niveau. På Vendsyssel Historiske Museum har vi tilføjet fortællingen om samarbejdet mellem museets stifter Jørgen Jacob Lønborg Friis og fotografen Kirstine Lund, der var en driftig erhvervskvinde i Hjørring i tiden omkring forrige århundredeskifte. Sammen dokumenterede de et samfund i en brydningstid, og Kirstine Lund viste, at fotografering kunne være meget andet end portrætter.

  • BUNKERMUSEET
    Omvisning på Bunkermuseet i Hirtshals

    Omvisning på Bunkermuseet i Hirtshals

    På denne omvisning kan du blive klogere på de tyske bunkeranlæg i Hirtshals, som var meget stærkt befæstet under Anden Verdenskrig. Kom med rundt til nogle af de 70 lokaliteter, der er i tyskernes gamle 10. Batteri – vi ser på udstillinger i beboelsesbunkere, hospitals- og køkkenbunker og meget mere. Vi vil på rundvisningen også færdes i løbegravene mellem bunkerne og måske få en fornemmelse af, hvordan det var at være tysk soldat i dette lille hjørne af den store krig.

  • VENDSYSSEL HISTORISKE MUSEUM
    Skattekisten – omvisning i udstillingen

    Skattekisten – omvisning i udstillingen

    Oplev museets jubilæumsudstilling ”Skattekisten”, og hør om de mange gode historier, der knytter sig til Vendsyssel Historiske Museums virke i landsdelen siden 1889. Vi fortæller både om gamle, ældre og ældste genstande, fake news, virksomheds- og personhistorier og ikke mindst museumsfolk, der var forud for deres tid.

  • TÆT PÅ DIG
    Terrormål Nordjylland: Petergruppen og den nazistiske terrorisme under besættelsen

    Terrormål Nordjylland: Petergruppen og den nazistiske terrorisme under besættelsen

    Som følge af den øgede sabotage havde besættelsesmagten et behov for at gøre gengæld. I andre lande var repressalierne excessive, men da Danmark blev regnet som et ”mønsterprotektorat”, fik gengældelserne en anden karakter. Princippet om ”øje for øje, tand for tand” blev grundlaget for terrorgrupper, der skulle hævne modstandsbevægelsens aktioner. Den mest kendte og produktive gruppe var Petergruppen, et landsdækkende rejsehold i død og ødelæggelse, bestående af tyske og danske SS-mænd. Foredraget fortæller om de tyske repressalier og konkrete terroraktioner i særligt Nordjylland. Der vil også blive fortalt om konkrete personers baggrund og spurgt om, hvorfor en nordjyde kunne være blandt gerningsmændene.

  • HJØRRING
    Thomas Bisps sidste rejse

    Thomas Bisps sidste rejse

    Vi følger den dømte hustrumorder Thomas Thomasen Bisp på sin sidste rejse. Fra arrestcellen på Torvet går vi til retterstedet i Hjørring Bjerge, hvor han fik hugget hovedet af og blev lagt på hjul og stejle. Undervejs hører vi den dramatiske historie om et trekantsdrama, mordet, retssagen og den dømtes sidste timer. Turen slutter der, hvor Thomas Bisp blev begravet og genfundet, inden han fandt sit sidste hvilested på museet.

  • TÆT PÅ DIG
    Vendsyssel besat

    Vendsyssel besat

    Da tyskerne besatte Vendsyssel den 9. april 1940, gjaldt det at få hverdagen til at fungere sammen med vendelboerne. Foredraget fortæller om nedslag i besættelsestidens historie i Vendsyssel fra besættelsen til befrielsen. Foredraget placerer landsdelen på krigens store landkort og giver en introduktion til bunkerbyggeriet langs kysten, modstanden, modterroren, nazisterne og de helt almindelige danskere, der bare skulle have hverdagen til at fungere gennem fem mørke år.

  • VENDSYSSEL HISTORISKE MUSEUM
    Vendsyssel besat – omvisning i udstillingen

    Vendsyssel besat – omvisning i udstillingen

    Titel: Vendsyssel besat – omvisning i udstillingen Omviser: Jens-Christian Hansen, historiker, formidlingschef, ph.d. Kort beskrivelse: Kom på en guidet tur i museets nye udstilling ”Vendsyssel Besat”, […]

Se vores Å B N I N G S T I D E R her !

Vendsyssel Historiske Museum | Museumsgade 3 | 9800 Hjørring | Tlf: 96 24 10 50 | vhm@vhm.dk | CVR: 45094316
  • Åbningstider & Priser
  • Søg
  • ENG/DE
  • DEUTSCH
  • Facebook
  • Webshop
X