Titel: Hirtshals besat

Foredragsholder: Chrestina Dahl, historiker, museumsinspektør, ph.d.

Kort beskrivelse: At Hirtshals for godt 80 år siden var besat og fungerede som en kraftigt befæstet by er i dag svært at forestille sig. Vi ser ofte de grå betonbunkere, der ligger tilbage fra besættelsestiden 1940-1945, når vi bevæger os rundt i byen, men måske fæstner vi os ikke så meget ved dem. De er blevet en naturlig del af bybilledet. Sådan var det dog ikke, da de blev bygget, og denne periode vil der i dette foredrag blive fokuseret på: Hvordan var det for de lokale at leve i et besat Hirtshals? Hvorfor var de tyske soldater her overhovedet, og hvordan var det for dem at opholde sig i Hirtshals? Og hvad gjorde danskerne ved bunkerne efterfølgende, da en hverdag i fredstid skulle genetableres? Det er nogle af de spørgsmål, der vil blive besvaret i foredraget.

Arrangementstype: Foredrag

“TÆT PÅ DIG” – Vores eksperter holder foredrag der, hvor det passer dig bedst. Du kan leje et af museets lokaler, eller afholde det i egne omgivelser – i så fald afregnes transport for foredragsholderen.

Varighed: 1,5 time