I dette foredrag kommer vi godt rundt om vores madkultur fra de ældste tider til i dag. Fra stenalderbøndernes kost i Vendsyssel til industrialiseringens og besættelsestidens konsekvenser og betydning for vores madhistorie.

Under besættelsen blev en del nordjyder arresteret af besættelsesmagten og deporteret til de nazistiske koncentrationslejre. Mange af de deporterede nordjyder var modstandsfolk, men også kommunister, jøder, politifolk og såkaldte “asociale” blev taget af tyskerne. Nordjydernes vilkår og overlevelseschancer i lejrene varierede derfor alt efter deres arrestationsårsag, og hvilke lejre de blev deporteret til. Gennem foredraget følges en række udvalgte nordjyske kz-fanger på deres deportation til en række forskellige koncentrationslejre. Historien tager udgangspunkt i fangernes egne oplevelser og perspektiveres til den aktuelle historievidenskabelige forskning på området. På den måde får publikum ikke kun et mikrohistorisk indblik i koncentrationslejrens hverdag, men også af det kolossale og vidt forgrenede undertrykkelsesapparat, som herskede over fangernes liv eller død.

Forud for Banedanmarks arbejde på stationen i Kvissel gennemførte Vendsyssel Historiske Museum en arkæologisk udgravning af et areal, udpeget som oplagsplads for materiel. Ved udgravningen fremkom genstande fra stenalderen i form af flintredskaber og et ravsmykke. Derudover viste der sig også bebyggelsesspor fra jernalderen og en stensat grav. Udgravningen i Kvissel kaster nyt lys over et område i Vendsyssel, som kun i begrænset omfang har været belyst tidligere.

At Hirtshals for godt 80 år siden var besat og fungerede som en kraftigt befæstet by er i dag svært at forestille sig. Vi ser ofte de grå betonbunkere, der ligger tilbage fra besættelsestiden 1940-1945, når vi bevæger os rundt i byen, men måske fæstner vi os ikke så meget ved dem. De er blevet en naturlig del af bybilledet. Sådan var det dog ikke, da de blev bygget, og denne periode vil der i dette foredrag blive fokuseret på: Hvordan var det for de lokale at leve i et besat Hirtshals? Hvorfor var de tyske soldater her overhovedet, og hvordan var det for dem at opholde sig i Hirtshals? Og hvad gjorde danskerne ved bunkerne efterfølgende, da en hverdag i fredstid skulle genetableres? Det er nogle af de spørgsmål, der vil blive besvaret i foredraget.

I december 1943 var den tyske generalfeltmarskal Erwin Rommel på inspektionsrejse i Danmark for at bese Atlantvoldens bunkere langs den jyske vestkyst. Under det 13 dage lange besøg besigtigede Rommel også Nordjylland, hvor han bl.a. inspicerede de tyske installationer i Aalborg-området, Aggersund, Frederikshavn, Skagen og Hirtshals. Foredraget kommer ikke kun ind på selve inspektionsrejsen til Danmark, og hvad ørkenræven oplevede undervejs, men også på personen Rommel og hans forhold til nazismen. Erwin Rommel bliver af mange set som den respekterede helt fra ørkenkrigen i Afrika, og der er opstået en heltedyrkelse på baggrund af hans død i kølvandet på attentatet på Hitler, som han dog selv længe var fascineret af, og som fremmede Rommels karriere. Foredraget vil derfor også stille skarpt på denne heltedyrkelse og nuancere efterkrigstidens opfattelse af en af historiens mest kendte generaler.

I dette foredrag bliver der sat fokus på sygehusvæsenet i Hjørring op gennem 1800-tallet. Vi hører om de ældste sygeforanstaltninger i første halvdel af 1800-årene, der kulminerede med byens store sygehusbyggeri i 1891. Foredraget er spækket med gode fotos fra Historisk Arkiv af sygehusbyggeri, diakonisser, læger, sygeplejersker og meget mere.

Da tyskerne besatte Vendsyssel den 9. april 1940, gjaldt det at få hverdagen til at fungere sammen med vendelboerne. Foredraget fortæller om nedslag i besættelsestidens historie i Vendsyssel fra besættelsen til befrielsen. Foredraget placerer landsdelen på krigens store landkort og giver en introduktion til bunkerbyggeriet langs kysten, modstanden, modterroren, nazisterne og de helt almindelige danskere, der bare skulle have hverdagen til at fungere gennem fem mørke år.