Befrielsen fra den tyske besættelse i maj 1945 betød, at en hverdag i fredstid atter kunne påbegyndes. Men hvordan lod det sig gøre langs den jyske vestkyst, hvor tusindvis af betonbunkere var blevet opført som et led i det tyske forsvar mod vest? Bunkerne påmindede befolkningen om en periode, hvor danske arbejdere byggede forsvarsanlæg for tyskerne, og i dette foredrag vil der blive fortalt om, hvordan man håndterede de store forsvarsanlæg fra tiden lige efter befrielsen, og om, hvorfor de både dengang og i dag har været en besværlig størrelse at håndtere.

Under besættelsen blev en del nordjyder arresteret af besættelsesmagten og deporteret til de nazistiske koncentrationslejre. Mange af de deporterede nordjyder var modstandsfolk, men også kommunister, jøder, politifolk og såkaldte “asociale” blev taget af tyskerne. Nordjydernes vilkår og overlevelseschancer i lejrene varierede derfor alt efter deres arrestationsårsag, og hvilke lejre de blev deporteret til. Gennem foredraget følges en række udvalgte nordjyske kz-fanger på deres deportation til en række forskellige koncentrationslejre. Historien tager udgangspunkt i fangernes egne oplevelser og perspektiveres til den aktuelle historievidenskabelige forskning på området. På den måde får publikum ikke kun et mikrohistorisk indblik i koncentrationslejrens hverdag, men også af det kolossale og vidt forgrenede undertrykkelsesapparat, som herskede over fangernes liv eller død.

Forud for Banedanmarks arbejde på stationen i Kvissel gennemførte Vendsyssel Historiske Museum en arkæologisk udgravning af et areal, udpeget som oplagsplads for materiel. Ved udgravningen fremkom genstande fra stenalderen i form af flintredskaber og et ravsmykke. Derudover viste der sig også bebyggelsesspor fra jernalderen og en stensat grav. Udgravningen i Kvissel kaster nyt lys over et område i Vendsyssel, som kun i begrænset omfang har været belyst tidligere.

Hack Kampmann var sin samtids helt store stjernearkitekt. Han var født på Mols, opvokset i Hjørring og kom til at stå for en lang perlerække af markante bygninger i Danmark, herunder Marselisborg Slot, Glyptotekets tilbygning, Aarhus Teater og Københavns Politigård. Også i Nordjylland satte han som kongelig bygningsinspektør og professor ved Kunstakademiet mange varige aftryk i form af bl.a. posthuse, toldkamre og kirkerestaureringer. I Hjørring er han nok mest kendt for Amtmandsboligen. Med udgangspunkt i Nordjylland fortæller foredraget om Kampmanns liv og inspiration – og ikke mindst de mange markante bygninger, der stadig kan nydes rundt omkring.

I 1960’erne og 1970’erne var firmaet HØM HUSE et af Danmarks førende typehusfirmaer. Mere end 25.000 huse blev opført med materialet fra firmaet, og de mange parcelhusbyggerier var med til at forandre landskabet og byerne i Danmark i disse år. I dette foredrag ridses historien om firmaet op, der fortælles om selvbyggertraditionen, og der gives nogle bud på, hvorfor firmaet endte med at gå konkurs i begyndelsen af 1980’erne.

I forsommeren 2021 fremkom resterne af en sandflugtsdækket renæssancegård helt ude på kanten af klinten, nord for Nr. Lyngby. Museets arkæologer gennemførte derfor en udgravning af gården i løbet af sommeren. Udgravningen giver et forholdsvis unikt indblik i bebyggelsesskikken i 1600-tallet, men i særdeleshed sandflugten og dennes konsekvenser for befolkningen langs den jyske vestkyst.

I dette foredrag bliver der sat fokus på sygehusvæsenet i Hjørring op gennem 1800-tallet. Vi hører om de ældste sygeforanstaltninger i første halvdel af 1800-årene, der kulminerede med byens store sygehusbyggeri i 1891. Foredraget er spækket med gode fotos fra Historisk Arkiv af sygehusbyggeri, diakonisser, læger, sygeplejersker og meget mere.

De danske fortidsminder, der ligger tæt på kysten, er i fare for med tiden at styrte i havet på grund af kysterosion, hvor hav, vind og nedbør langsomt nedbryder kysten meter for meter. Ved Rubjerg ligger en erosionstruet gravplads fra vikingetiden, hvor museet gentagne gange er ude for at undersøge grave, der er ved at skride i havet eller blive blæst bort af vinden. En del af gravene må betegnes som veludstyrede og med et ret unikt materiale, herunder blandt meget andet en læderhandske, der er den først vikingetidshandske fundet i Danmark.