fbpx
Bevilling fra Nordea-fondens Lokalpulje til ”Dødens Teater”
20. januar 2021
Museet genåbner 21. april
23. marts 2021

[ JOB ] – Uddannet håndværker søges til Vendsyssel Historiske Museum

Hammer and nails on wood

Da en af vores dygtige håndværkere går ned i tid, søger Vendsyssel Historiske Museum en afløser. Stillingen er på 37 timer med start 1. juni 2021. Vendsyssel Historiske Museum er en stor arbejdsplads med ca. 38 ansatte fra mange forskellige faggrupper. Du kommer til at arbejde sammen med mange forskellige mennesker i et uhøjtideligt miljø med engagerede kolleger.

Om stillingen:

Du kommer som ansat til at stå i spidsen for en lille gruppe af håndværkere, som både varetager vedligeholdelsesopgaver i samarbejde med museets frivillige, og som varetager opbygningen af museets nye udstillinger i tæt samarbejde med museets formidlingschef og øvrige ansatte. Museets bygninger består af både fredede og bevaringsværdige bygninger, så du skal have en grundlæggende forståelse og respekt for, hvordan man vedligeholder disse bygninger. Som udstillingshåndværker skal du have sans for æstetik og smarte løsninger, og du skal formå at føre ideer til udstillingsdesign ud i livet.

Kvalifikationer:

  • Du er uddannet tømrer eller snedker eller har lignende uddannelse
  • Du har en interesse for bygningshåndværk og håndværk i det hele taget og har sans for kvalitet, æstetik og godt håndværk
  • Du har mindst et par års erfaring inden for dit fag efter endt uddannelse og gerne indenfor museumsområdet
  • Du trives med en travl hverdag med mange forskellige arbejdsopgaver
  • Du er god til at samarbejde med mange forskellige faggrupper og frivillige ved museet og evner at lytte til andre
  • Du har lyst til at være en del af en arbejdsplads, hvor alle kender hinanden, arbejder på tværs og passer på hinanden
  • Du er fleksibel mht. arbejdstider, da der til tider vil være opgaver med ekstra arbejde og stramme deadlines. I forbindelse med særligt udstillingsarbejde må aften- og weekendarbejde i perioder påregnes
  • Du er fysisk robust
  • Du har kørekort min. kategori B (også gerne kategori E) og har truckcertifikat
  • Du tager ansvar, er pligtopfyldende og følger opgaverne til dørs

Tiltrædelse: juni 2021

Ansøgningsfrist:
Ansøgningsfrist er den 6. april 2021 kl. 12.00. Ansøgning inkl. CV, eksamensbeviser etc., fremsendes samlet i én fil til anm@vhm.dk. Mærk ansøgningen ”håndværker”.

Ansættelsesforhold
Stillingen er på fuld tid (37 t/uge). Løn aftales efter gældende overenskomst. Arbejde kan forekomme på alle museets afdelinger og uden for almindelig arbejdstid.

Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til museumsdirektør Anne Dorthe Holm på tlf.: 30388644 eller mail: adh@vhm.dk

Kørekort:
BE(Almindelig bil med stort påhængskøretøj), Truck(Truckcertifikat)

X