
Hirtshals Museum fejrer 50 år
18. maj 2026
Besøg på Ellinggaard
23. juni 2026Grundlovsdag i Museumshaven
Grundlovsdag afholdt Museumsforeningen det første af de fire arrangementer i Museumshaven, som Nordjyllandsfonden har givet projektmidler til.
Det blev et rigtig fint Grundlovsmøde med 340 gæster, og vi er både benovede og glade for den store interesse og de mange gæster.
Programmet var tæt pakket med musik, sang og taler, og alt blev afviklet til stor fornøjelse for de fremmødte. De musiske indslag blev leveret af Bagterp Blæserne, Koret Happy Noise og alle fremmødte i en fællessang.
Museumsforeningens formand Karin Maegaard bød velkommen og bandt programmet sammen. Grundlovstalen blev flot leveret af Tine Gøtzsche og Mads Nygård. Tidligere museumsdirektør Mogens Thøgersen fortalte om hvordan man før i tiden fejrede Grundlovsdag, og Jørgen Bing læste Knuth Beckers digt om Grundlovsdagen op.
Så det var et spækket program til de 2 1/2 time der var afsat, men der blev også tid til at deltagerne fik serveret kage og vin eller æblejuice.
Museumsforeningen er taknemmelige for de fondsmidler der gjorde dette arrangement muligt og er glade for at så mange valgte at deltage i det.
Nu glæder vi os til at byde velkommen til de øvrige tre arrangementer der afholdes i Museumshaven i løbet af sommeren, første gang d. 5. juli.
RESERVER BILLET HER:
30. august: Opera i museumshaven














