April, 2020

tor.09Apr.10:3016:00Aflyst arrangementAFLYST !!! Udstillingsåbning: Vendsyssel Besat10:30 - 16:00 Vendsyssel Historiske Museum

Beskrivelse

UDSTILLINGSÅBNINGEN ER PT UDSAT PÅ UBESTEMT TID !!!

I anledning af 80året for Danmarks besættelse åbner Vendsyssel Historiske Museum en særudstilling med fokus på Vendsyssel under besættelsen 1940-1945. Landsdelen var tyskernes strategiske hovedmål den 9. april 1940, hvor særligt infrastrukturen – herunder flyvepladserne i Aalborg, men også havnene i Frederikshavn, Skagen og Hirtshals – havde central betydning for besættelsesmagten. I løbet af krigen spillede Vendsyssel fortsat en central strategisk rolle med sin beliggenhed ved indsejlingen til Østersøen og som potentielt allieret invasionsområde. Dette var med til at forklare, at der blev bygget mange bunkers langs kysten og at der var en høj koncentration af modstandsfolk, der bl.a. udøvede sabotage mod tyske interesser. Det omvendte var dog også tilfældet, da besættelsesmagten gennem schalburgtageaktioner og likvideringer gengældte modstandsbevægelsens aktioner, der bl.a. blev udført af lokale nazister. Besættelsen af Vendsyssel handlede således også om valg og en til tider triviel hverdag med rationering og mørklægning, hvor det gjaldt at komme igennem fem forbandede år.

Udstillingsåbningen arrangeres som et samarbejde mellem Vendsyssel Historiske Museum og Hjørring Bykirker, hvor der vil være Skærtorsdagsgudstjeneste i Sct. Olai Kirke i anledning af 80året for Danmarks Besættelse forud for udstillingsåbningen på museet.

Tid: Skærtorsdag den 9. april – udstillingsåbning kl. 10.30 med forudgående gudstjeneste kl. 9.00 i Sct. Olai

Sted: Vendsyssel Historiske Museum, Museumsgade 3, 9800 Hjørring

Entré: Gratis

Arrangør: Vendsyssel Historiske Museum og Hjørring Bykirker.

Tidspunkt

(Torsdag) 10:30 - 16:00

Adresse

Vendsyssel Historiske Museum

Museumsgade 3, 9800 Hjørring

Pris

Gratis

Comments are closed.

X