fbpx

Fritz Bolle – gestapochefen, der skjulte sig i Karlsruhe

Fritz Bolle – gestapochefen, der skjulte sig i Karlsruheons.23Apr.19:00ons.21:00

Beskrivelse

ARRANGEMENTET ER DEL AF FOREDRAGSRÆKKEN ”VENDSYSSEL BESAT” 2/3

Efter befrielsen i maj 1945 forsvandt den største tyske krigsforbryder i Nordjylland under Anden Verdenskrig, gestapochefen Fritz Bolle, efter en dramatisk flugt. Fritz Bolles utiltalende renommé understreges på Rigsadvokatens sag på Bolle, hvorpå der med blyant er påskrevet ”Formentlig den groveste sadist vi har haft her i landet – han skal findes”.  På trods af politiets ihærdige forsøg på at finde ham, lykkedes det ikke, og han blev aldrig stillet til ansvar for sine omfattende forbrydelser, der favnede alt fra drab og tortur til pengeafpresning og tyveri. Nu er Bolle imidlertid dukket op i det vestlige Tyskland – i død tilstand, vel at mærke. Aftenens foredragsholder er museumsinspektør Thor Bæch Pedersen fra Nordjyske Museer. Foredraget tager udgangspunkt i et igangværende forskningsprojekt om Fritz Bolle. Tilmelding er nødvendig til jch@vhm.dk.

Adresse: Det gamle rådhus, Torvet 6, 9800 Hjørring

Pris: 95 kr. inkl. en forfriskning i pausen. Tilmelding skal ske til jch@vhm.dk senest samme dag kl. 16

Arrangør: Vendsyssel Historiske Museum i samarbejde med Hjørring Folkeuniversitet

Tidspunkt

23. April 2025 19:00 - 21:00(GMT+02:00)

Adresse

Det Gamle Rådhus

Torvet 6, 9800 Hjørring

Other Events

Comments are closed.