Nytårskur på VHM

16 - Nytårskur 2018

Som traditionen foreskriver, byder Vendsyssel Historiske Museum hvert år i januar indenfor til nytårskur, hvor man kan høre hvad der er sket på museet i det forgangne år – samt hvad der kommer til at ske i det nye år. Denne dag er der exceptionelt gratis adgang til alle museets udstillinger.

Nytårskuren foregår på lørdag d. 13. januar fra kl. 13 i Museumsgade 3, hvor der startes med et lille traktement, og kl. 14 starter en foredragsrække i det Gamle Rådhus, hvor man bl.a. kan møde den nye museumsdirektør Anne Dorthe Holm, der vil fortælle om hendes visioner for Vendsyssel Historiske Museums fremtid. Netop afgået konstitueret museumsdirektør Morten Larsen vil fortælle om, hvad der skete af spændende ting i 2017, og herefter fortæller arkæolog Per Mandrup Christensen om et helt usædvanligt fund fra stenalderen i Brønderslev, og museumsinspektør Chrestina Dahl fortæller bl.a. om atlantvolden som kulturarv. Nytårskuren afsluttes ved 16.15-tiden.

PROGRAM:
Kl. 11.00-13.00
Museets udstillinger er åbne. Gratis adgang
Kl. 13.00-14.00
Velkomst. Museet byder på et lille traktement i Museumscaféen, Museumsgade 3, 9800 Hjørring.

Kl. 14.15-16.15
Foredrag i Rådhussalen, Torvet 6:

Kl. 14.20: Den nye rorgænger
Museumsdirektør Anne Dorthe Holm
Kl. 14.40: Året der gik – Vendsyssel Historiske Museum i 2017
Museumsinspektør Morten Larsen
Kl. 15.10: Pause
Kl. 15.20: Et helt usædvanligt fund fra Brønderslevs stenalder
Arkæolog Per Mandrup Christensen
Kl. 15.40: Studier her, der og allevegne – et ph.d.-forløb på VHM
Museumsinspektør Chrestina Dahl
Kl. 16.00: Året der kommer
Museumsdirektør Anne Dorthe Holm

Det er gratis at deltage i Vendsyssel Historiske Museums nytårskur. Vel mødt.