Slægtshistorisk Forening for Hjørring og Omegn – Program for 2. halvår 2016

Slægtshistorisk Forening tilbyder medlemmer af Museumsforeningen gratis adgang til følgende arrangementer i 2. halvår 2016

Tirsdag d. 20. september (FU)

Erik Kann, genealog ved Øjenklinikken, Rigshospitalet: Daisy – vores arkivalske livsnerve. Rigsarkivets elektroniske registreringssystem Daisy har været en del af vores arkivalske hverdag i mange år. Hun bliver stadig mere raffineret og er nu til og med en uundværlig del af vores adgang til skannede arkivalier. Ved foredraget lærer du at bruge Daisy, og du får indblik i, hvorledes du kan målrette dine søgninger til netop dine undersøgelsesformål.

 

Tirsdag d. 11. oktober

Samarbejdsaften med slægtshistoriske oplevelser, spørgsmål og fortællinger fra de fremmødte medlemmer.

Torsdag  (bemærk torsdag) d. 27.  oktober på biblioteket (FU) 

Professor Ove Korsgaard: “Solskin for det sorte muld”.             

Foredragets overskrift er både et citat fra en sang af Grundtvig og titlen på Ove Korsgaards bog fra 2013. Bogen forener hans egen slægtshistorie med Danmarks forvandling fra landbrugsland til industriland og fortæller historien om den gamle landbokultur, der gik i graven med hans forældre.

Foredraget er arrangeret i fællesskab med biblioteket og afholdes i dets mødesal med gratis adgang uden billet for medlemmer.

 

Tirsdag d. 8. november (FU)

Karen Greve Straarup, slægtsforsker og fhv. skoleleder: Skudsmålsbogen

Skudsmålsbogen er tyendets følgesvend. Med eksempler belyses dens formål og anvendelse, og der gives anvisning på, hvor man kan opspore bevarede eksemplarer.

 

Tirsdag d. 22. november

Ekskursion til det lokalhistoriske arkiv i Østervrå

Arkivet ligger i den gamle pedelbolig ved Torslev Centralskole, Brøndenvej 1 i Østervrå. I rundkørslen nordvest i byen køres mod Sæby og sidste vej i byen på højre hånd er Brøndenvej. Arkivleder Vivi Dybdahl orienterer om arkivets indhold, der bliver lejlighed til at kigge i arkivalierne, og kaffe med arkivkringle venter de fremmødte.

 

Tirsdag d. 13. december i det gamle rådhus (FU)

Museumsinspektør ved Den gamle By i Århus Jens Ingvordsen:  Den danske juls historie

Hvorfor gør vi danske egentligt, som vi gør i december? Hvorfor spiser og drikker vi, som vi gør? Hvorfor er der trommer og trompeter og små dannebrogsflag på vort juletræ? Hvorfor holder vi julefrokost, og hvor stammer ideen egentligt fra? Hvorfor spiser vi sukkerbrunede kartofler? Hvorfor taler vi om julelege med et vovet blink i øjet? Kort sagt: Hvorfor ser vor danske jul ud, som den gør?

 


 

Tid og sted

Alm. møder kl. 19 i Forsamlingsbygningen, Østergade 9 i Hjørring. Kaffe og brød kan købes i pausen ved møderne for 20 kr. Ekskursionen den 22.11. i Østervrå kl. 19.  Foredraget den 27.10. i bibliotekets mødesal i Metropol kl. 19. Foredraget den 13.12. i byrådssalen i det gamle rådhus kl.19. Mødet er arrangeret i samarbejde med Museumsforeningen.

 

Torsdagscafé

Den første torsdag på datoerne 1.9., 6.10., 3.11. og 1.12. kl. 14.30-16.30 i Rådhuskælderen med korte oplæg om emner fra slægtsforskningen, spørgsmål, diskussion og kaffe. Gratis adgang for alle. Få reminder forud for caféen ved at maile til knudma@stofanet.dk

 

Gotisk skriftlæsning

Lørdage på datoerne 10.9., 8.10., 5.11. og 10.12. kl. 10-12 i Rådhuskælderen, hvor vi læser deltagernes egne dokumenter. Alle er velkomne, kom på deltagerlisten ved at maile til per.maack@andersen.mail.dk