STRANDFOGEDGÅRDEN

Strandfogedgården er et oplevelsescenter, hvor gæsten selv deltager aktivt i museumsbesøget. Det ligger i en enestående natur tæt ved Rubjerg gamle kirkegård og få kilometer syd for Rubjerg Knude. Afdelingen fortæller i en helt ny udstilling om Rubjerg Knudes kultur- og naturhistorie.

På Strandfogedgården vises en udstilling om Rubjerg Knudes Kultur- og naturhistorie. Udstillingen er delt op i tre enheder, hvis elementer er designet, så den besøgende selv deltager aktivt i museumsbesøget. Lær om sandflugten, strandfogedens arbejde, Rubjerg gamle kirkegård og Rubjerg Knude Fyr. Eksperimentér selv med sandflugt og kystnedbrydning.

Udstillingens første rum fungerer som det store oplevelsesrum, hvor udvalgte historier omkring Rubjerg Knude fortælles. Historierne er illustreret med store fysiske elementer. I rummet er bl.a. placeret en tidsmaskine, hvor den besøgende har mulighed for at rejse tilbage i tiden, for at se hvor store landskabsændringer området omkring Rubjerg Knude har gennemgået de sidste 17.000 år.

På Strandfogedgården er både kiosk og kaffestue.

Se ÅBNINGSTIDER her !

Historier fra Strandfogedgården

Landskabet omkring Strandfogedgården har mange historier at fortælle, - om kystens dyre- og planteliv, om sandflugten og meget mere.

Lønstrup Klint med de vældige skred kan berette om Danmarks geologiske fortid mere ned 15.000 år tilbage.

Sandflugtslandskabet, som kulminerer ved Rubjerg Knude, hvor Rubjerg Knude fyr er på nippet til at bukke under for sandflugten.

Agerlandet omkring gården, mod vest sandflugtsdækket, men inde i landet frugtbart, er hævet havbund fra slutningen af den sidste istid - Yoldiahavet - opkaldt efter en musling, som findes i aflejringer fra denne tid. Muslingen - Saxicava - findes i stort tal ved klintskredene, hvor det også tydeligt ses, hvordan sandet dækker tidligere dyrket land.

Mellem Jens Thomsens gård og Rubjerg Knude fyr ligger en klitplantage, anlagt af Hjørring Kommune i 30-erne som beskæftigelsesarbejde. I klitplantagen og ved indlandsklitterne findes spændende planter og et rigt fugle- og dyreliv.
I middelalderen lå gårdene i Rubjerg landsby tæt ved kirken. Omkring 1600 tvang sandflugt bønderne til at flytte deres huse til en ny landsby sydligere i sognet. Det affolkede område ved kirken blev herefter brugt til kreaturgræsning.

Degnens embedsbolig blev lagt øde ved flyvesandet, derefter måtte de skiftende degne klare sig, som de bedst kunne. Men i 1724 blev der udlagt jord til et degnebol i klitfælleden øst for kirken, over 1/4 mil (ca. 2 km.) fra gårdene i landsbyen.

Rubjerg og Mårup havde fælles degn, og der gik en sti fra degnebolet til Mårup kirke. Degnen var kirkesanger og skulle undervise børn i kristendommens grundlag ud fra Luthers katekismus. Degnen var således landsbylærer, indtil der i 1814 kom en ny lov om almueskolevæsenet på landet. Efter den nye lov skulle degnene afløses af egentlige lærere, efterhånden som de fratrådte deres embeder.

Loven gav behov for nye skoler, dels på grund af krav til lokaler, dels fordi børnene højst måtte have en 1/4 mil til skole. Derfor blev der i 1815 bygget en ny skole i landsbyen Rubjerg. Skolen fik da en grund af Thomas Pedersen, som til gengæld fik det gamle degnebol øst for kirken.

Thomas Pedersens søn Jens overtog gården i 1838 og drev den i næsten 50 år, og det er efter ham vi kalder stedet Jens Thomsens Gård. Jens Thomsen er tipoldefar til den nuværende ejer af gården.

Før 1724 Stedet var græsningsområde for kreaturer tilhørende bønder og husmænd i Rubjerg.

1724 - degnebol og hus
Niels Sørensen Løgstør (ca. 1665-1747) fik jorden udlagt til degnebol 14 år efter han var kommet til Rubjerg som degn. Sognet bistod med knapt halvdelen af udgifterne til at bygge et hus på bolet. Det bestod af 8 fag bindingsværkshus til beboelse og et jordhus til 1 ko og 6 får. Vest for huset var der en kålgård. Han supplerede sine indtægter ved at lave hatte.

1747
Peder Ejler Nielsen (ca. 1720-1771), søn af Niels Sørensen Løgstør, overtog degneembedet og degnebolet efter sin far, skønt han var dårlig til at læse og synge. Han supplerede sine indtægter ved at lave ligkister.

1771
Søren Jensen (1716-1795) havde været skoleholder i Vejby i 25 år, før han kom til Rubjerg som degn og overtog degnebolet.

1795
Hans Sørensen(1759-1832), søn af Søren Jensen, overtog degneembedet og degnebolet efter sin far. Han flyttede fra Rubjerg i 1810 for at blive degn i Skallerup-Vennebjerg.

1810 - sidste degn i Rubjerg
Bo Johannesen Møller (1752-1842) blev den sidste degn i Rubjerg. Embedet blev afskaffet i forbindelse med en ny skoleordning, men han fortsatte som kirkesanger og skolelærer.

1814 - Kongelig anordning - degneembedet afskaffes
Kongelig anordning om almueskolevæsenet på landet, som bl. a. indebar, at degneembedet blev afskaffet, og at der skulle bygges ny skole.

1815 Thomas Pedersen (1761-1846) og Anne Jensdatter (1782-1849) overtog degnebolet til gengæld for deres hidtidige gårdsted, hvor der blev bygget en skole.

ca. 1835
Ifølge brandforsikringsvurdering var huset 16 fag langt i retningen øst-vest.

1838 - strandfoged Jens Thomsen
Jens Thomsen (1810-1896) søn af Thomas Pedersen, overtog gården. Forældrene blev boende som aftægtsfolk. I 1844 blev Jens Thomsen gift med Ane Villumsdatter (1816-1897). Senest i 1854 blev Jens Thomsen strandfoged.

1853
Efter en ombygning var huset på 19 fag - det var 32 meter langt, 6 ½ meter bredt mod vest og 5 meter mod øst. Den vestlige halvdel var nyopført, til dels i grundmur, mens resten var lerklinet. Huset var stråtækt. Den ene ende var indrettet til beboelse, og i den anden var der heste- og kostald samt lo og lade.

1885
Jens Villumsen (1858-1947) blev gift med Jens Thomsens datter, Inger Kirstine (1854-1938), og de overtog gården med 1 hest, 4 køer, 4 kvier, 8 svin og 4 får. De gamle blev boende som aftægtsfolk. 1895 efterfulgte Jens Villumsen sin svigerfar som strandfoged.

1927
Villum Peder Villumsen (1886-1970), søn af Jens Villumsen, overtog gården. Forældrene blev boende som aftægtsfolk. Villum Villumsen var i 1920 blevet gift med Karoline Jørgensen (1895-1939). I 1933 efterfulgte han sin far som strandfoged.

1935 - ombygning og udvidelse
Gården blev ombygger og udvidet, så besætningen kunne mere end fordobles. 1945 var den på 3 heste, 8 køer, 10 kvier, 20 svin og 4 får.

1960
Jens Egon Villumsen (1928-92), søn af Villum Peter Villumsen, overtog driften af gården, og i 1963 efterfulgte han sin far som strandfoged. Efter Jens Egon Villumsens død har gården været ubeboet, men tilset af hans svoger og søster, som arvede gården.

1999
Verner Nielsen, Jens Egon Villumsens søstersøn, overtog gården.

2000 - natur- og kulturhistorisk museum
Vendsyssel Historiske Museum lejer gården for 20 år som museets udstillingssted i Løkken-Vrå Kommune.