HISTORIEN BAG 10. BETTERI

I løbet af 2. verdenskrig bygger den tyske besættelsesmagt 7500 bunkere i Danmark. Dette Danmarks største byggeri er i dag et synligt minde om besættelsesårene 1940-1945.
De 6000 bunkere langs de danske kyster er en del af Hitlers Atlantvold, som strækker sig fra grænsen mellem Spanien og Frankrig i syd og til Nordkap i nord.

Tysk krigsstrategi

Atlantvolden er den tyske hærs forsvar af vestfronten mod invasioner fra de allierede, og bunkerstillingerne bliver bygget i forsøget på at spare tropper, som er mere uundværlige i forbindelse med tyskernes krigshandlinger på østfronten. Fæstninganlæggene langs den europæiske vest- og nordkyst skal ikke kun være i stand til at afvise angreb fra mindre styrker, men skal være i stand til at modstå egentlige landgangsoperationer. I tilfælde af en stor landgangsoperation må man regne med forudgående massive bombardementer fra havet og luften. For at våben og mandskab skal have en chance mod et sådant indledende bombardement, skal de beskyttes under tyk beton.

Retningslinierne for udbygningen af Atlantvolden kommer i marts 1942. I løbet af 1943 vokser tyskernes frygt for en invasion i Nordjylland, og flere udvidelser af forsvarsværkerne bliver sat i gang. Den tyske overkommandos kontrol med de danske bunkerstillinger betyder, at Feltmarskal Rommel i december 1943 beordres til Nordjylland, hvor han skal inspicere befæstningsværkerne.

Den 3. december 1943 kommer Rommel til Hirtshals, og udfører en grundig inspektion af 9. og 10. batteri. Generelt er Rommel ikke helt tilfreds med udbygningen af Atlantvolden langs den danske vestkyst, og besøget medfører ordrer om yderligere udbygninger af Atlantvolden, især af 2. linie.

Ligeledes er Rommel utilfreds med de styrker, som er udkommanderet til tjeneste i bunkerstillingerne. Soldaterne er primært mænd i alderen 45-60 år, og består af flere nationaliteter bl.a. tyskere, polakker, østrigere og russere.

Bunkere på Danmarks regning

Man mener, at mellem 50.000 og 100.000 arbejdere fra hele landet arbejder med opførelsen af de tyske bunkerstillinger.

Samarbejdspolitikken giver den tyske besættelsesmagt gode muligheder for at anskaffe sig danske arbejdere til byggeriet af bunkerne. Det er umuligt for arbejdsløse arbejdere at sige nej til arbejdet for tyskerne, da arbejdernes understøttelse i så fald bliver stoppet.

Med hensyn til betalingen af byggeriet, så er regningen i sidste ende betalt af den danske stat. Arbejdere og leverandører kræver rigelige betalinger af de tyske bygherrer, da man forsøger at forsinke tyskernes byggerier. Men den tyske værnemagt betaler gladeligt sine regninger med de penge, som Nationalbankens seddelpresse vedvarende trykker.

Det drejer sig ikke om småpenge. Prisen for bunkeranlæggene bliver 10 milliarder kroner. Det vil i dag svare til 300-400 milliarder kroner eller det samme som 12 storebæltsbroer, og dermed bliver bunkerne Danmarks største byggeri nogensinde.

9. og 10. batteri Hirtshals

Natten mellem den 9. og 10. april 1940 når de første tyske tropper til Hirtshals, hvor telegrafkablerne til England og Norge straks bliver kappet, og omkring 200 tyske soldater bliver indkvarteret på den gamle station og Hotel Hirtshals. På havnen opretter den tyske hær et “Wachstelle”, da den tyske overkommando mener, at Hirtshals muligvis kan være en lokalitet, hvor man kan vente en landsætning af allierede tropper.

Da besættelseskampene i Norge og Frankrig er overstået bliver størstedelen af de tyske tropper i Hirtshals trukket bort, og tyskerne bliver først i vinteren 1940/41 interesseret i området omkring Hirtshals, hvor havnen bliver en vigtig brik i tyskernes troppetransporter og forsyningslinier.

Derfor opretter tyskerne i februar 1941 en stilling som havnekaptajn i Hirtshals, der medfører opstillingen af to luftværnskanonstillinger til beskyttelse af havnen.

I løbet af sommer og efterår 1941 opstiller tyskerne to hærkystbatterier – det 9. og 10. batteri – rundt om Hirtshals. Hvert batteri udstyres med fire 10,5 cm (diameter på projektilet) feltkanoner placeret på betonplatforme med jordvolde omkring. Det 9. batteri bliver opført på østsiden af byen, mens 10. batteri ligger vest for byen.

I løbet af 1942 vokser tyskernes frygt for en allieret invasion, og flere gange bliver Nordjylland beordret i højeste alarmberedskab. I Hirtshals betyder det opstilling af flere luftværnskanoner samt opstilling af en havnespærring, og i sommeren 1942 påbegyndes udbygningen af 9. og 10. batteri som en del af Atlantvolden. Hirtshals skal laves til en stor fæstning, og ud over opførelsen af de ca. 182 bunkere til ammunition, mandskab og kanonstillinger bliver området omkring Hirtshals pakket ind i pigtrådsspærringer, spanske ryttere og minefelter. Ved befrielsen ligger der 6254 fodfolksminer og 19844 panserminer i området. Arbejdet med udbygningen af 9. og 10. batteri er i løbet af 1943 nærmest færdiggjort.

Det arbejde, som fortsætter i 1944, er kun af supplerende karakter. Derfor er fæstningsanlægget i Hirtshals stort set færdigt, da de allierede går i land i Normandiet 6. juni 1944.

Tyske typehuse – Regelbau

De tidlige bunkere opført langs den danske kyst er tegnet individuelt til deres placering, men i forbindelse med udbygningen af Atlantvolden fastlægger tyskerne meget faste rammer for bunkernes form – det såkaldte ”Regelbau”. En bestemt type bunker til bestemte formål. F.eks. mandskabs-, køkken- og ammunitionsbunkere.

Ligeledes kan de forskellige typer af bunkere inddeles i 3 grupper, som refererer til bunkernes bygningstype og modstandskaft over for fjendtlige angreb.

Permanente stillinger: Kanon-, ammunitions-, mandskabs-, sanitets-, forplejnings- og kommandobunkere opført i mindst 2 meter tyk beton.

Forstærkede feltmæssige udbygninger: Blandt andet flankeringsbunkere i 1 meter tyk beton.

Feltmæssige udbygninger: Maskingevær- og morterstillinger, kanonfundamenter og radartårne i 0,4 - 0,6 meter tyk beton.