Januar, 2019

tor.3Jan.14:30- 16:30Slægtsforsknings Cafe14:30 - 16:30 Det Gamle Rådhus

Beskrivelse

Fhv. arkivar Jørgen Clausager, ØstervraaÅrets FØRSTE Slægtsforsknings Cafe i 2019 åbner på torsdag den 3. Januar fra kl. 14.30 til 16.30 i den tidligere Byrådssal på Det Gamle Rådhus i Hjørring. Cafe’en er en aktivitet under Slægtshistorisk Forening for Hjørring og Omegn.

Fhv. arkivar Jørgen Clausager, Øster Vraa, vil kaste lys over emnet “De militære lægdsruller”, og han siger; “Efter stavnsbåndsløsningen i 1788 overtog staten udskrivningen af unge mænd til militærtjeneste, og de protokoller, kaldet lægdsruller, hvori de værnepligtige drenge /mænd blev registreret, er bevaret relativt komplet. 1788-1849 blev alle drenge optaget i rullen ved fødslen, derefter som 15-årige. Og fra 1869 som 17-årige. Og man blev stående i rullen, til man var 36 år.Lægdsrullerne tillader os at følge de værnepligtiges flytninger, og bl.a. af den grund lønner det sig for slægtsforskeren at give sig i kast med deres lidt indviklede system”.

I pausen bliver der atter mulighed for at erhverve den nys udkomne Vendsyssel Årbog 2018 til en favørpris på 100 kr samt i tillæg (bonus) hertil 2 årbøger. Så 3 årbøger for 100 kr.

Vi skal selvfølgelig også i pausen nyde kaffe/the med småkager og en god snak !!

Alle kan gratis deltage i arrangementet, og der IKKE krav om medlemskab af Slægtshistorisk Forening.

 

SLÆGTSFORSKNING’S CAFE’en VINTEREN 2019.

Forrige torsdag åbnede Slægtsforsknings Cafeen for sidste gang i 2018 med 46 deltagere. Her fortalte arkivar Lone Venderby om Skolearkivalier i Hjørring Kommunearkiv.

Men allerede torsdag den 3. Januar åbner Cafe’en påny.

Det gør den, iøvrigt som vanligt, den første torsdag i hver af månederne Januar til April og September til December incl. på Det Gamle Rådhus i Hjørring.

 

Vinterprogram for Slægtsforskning’s Cafeen 2019 er skruet således sammen:

 

Torsdag den 3. Januar; De militære lægdsruller ved Fhv. arkivar Jørgen Clausager, Østervraa.

 

Torsdag den 7. Februar; Personnavnenes historie ved Arkivar Erik S. Christensen, Frederikshavn.

 

Torsdag den 7. Marts; Borgernes kontakt med “det offentlige” (kirke, stat, amt. kommuner, domstole mv.) – hvor fandt den sted med eksempler fra Hjørring , ved Fhv. museumsdirektør Mogens Thøgersen, Hjørring.

 

Torsdag den 4. April; Hele 2 emner, kom og hør om “Ingstrup projektet”, samt anvendelsen, herunder det nyeste, i det uundværlige værktøj for slægtforskere “Family Search”. Emnerne behandles af Slægtsforskerne Gerda Jensen, Vraa, og Kurt Christensen, Hjørring.

Tidspunkt

(Torsdag) 14:30 - 16:30

Adresse

Det Gamle Rådhus

Torvet 6, 9800 Hjørring

Comments are closed.