Oktober, 2016

ons.19Okt.10:00- 16:00Kartoffeldag i Mosbjerg10:00 - 16:00 Landskabs- og landbrugsmuseet

Beskrivelse

Efterårsferien er som altid baggrund for den årlige fejring af den klassiske kartoffel på Landskabs- og landbrugsmuseet i Mosbjerg. Onsdag d. 19. oktober fra kl. 10 til 16, kan børn og voksne komme og se – og selv deltage i – optagningen af kartoflerne fra markerne, som man gjorde i gamle dage.

Dagen er tætpakket med nye sjove og spændende tilbud. Du kan f.eks. komme og smage på insekter! Det siges at insekterne er ”det danske køkkens nye kartoffel”. Kan det være sandt? Kom og smag, og bedøm selv. Et æble er ikke bare et æble. På museet har vi hele 13 forskellige sorter – smag på dem alle, og find din favorit. Vi finder også æblepresseren frem, så hvis du medtager egne æbler, kan du få dem presset til den skønneste most.

Der er masser af aktiviteter til både børn og voksne. Skyd med kartoffelbøsser, lav snobrød over bål, leg gammeldags lege, hør historier ved pejsen, lav kartoffeltryk og se filmen ”Eventyret om den vidunderlige kartoffel”. Du kan også møde bi-lauget, der vil fortælle om bier og deres arbejde med dem, eller gå tur med gartneren i æblelunden.

Til frokost serveres der god gammeldags bondemad – forloren hare med tilbehør, og blommer i madeira til dessert.

Tidspunkt

(Onsdag) 10:00 - 16:00

Adresse

Landskabs- og landbrugsmuseet

Jerupvej 613, Mosbjerg, 9870 Sindal

Pris

50 kr. Børn gratis.

2 Comments

  1. Karin siger:

    Hvad er det det koster når man graver kartofler op og pr sæk ??

    • Vendsyssel Historiske Museum siger:

      Hej Karin, vi har to størrelser sække i Mosbjerg. En der kan være 7 kg kartofler i, og det koster 20 kr. – og én der kan være 14 kg i, og den koster 40 kr.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>