Oktober, 2016

man.17Okt. - 21Okt. 1710:00Okt. 21Efterårsferie på VHM i Hjørring10:00 - 15:00 (21) Vendsyssel Historiske Museum

Beskrivelse

Vendsyssel Historiske Museum i Hjørring åbner i skolernes efterårsferie dørene op for spændende tilbud for hele familien.

I efterårsferien mandag til fredag fra kl. 10.00 – 15.00, vil der hele ugen være et spændende og varieret program.

Mandag den 17. oktober kl. 13.30 gæster Hjørrings stærkeste mænd fra Vendia Fitness museet og giver en fantastisk stærkmandopvisning, hvor der løftes tunge sten og træstammer.

Onsdag den 19. oktober gæster numismatiker Ib Hansen museet, og udstiller sin meget spændende samling af primitive betalingsmidler, alt lige fra perlekæder til asiatiske mønter af presset te.

Hele ugen kan besøgende på museet opleve en live-udgravning af et helt unikt fund. I foråret fandt museets arkæologer en keramikovn fra jernalderen lidt nord for Brønderslev. Ovnen var faldet sammen under den sidste brænding, hvorefter man har opgivet at tømme den for de mange lerkar, der stod deri. Fundet har derfor i ca. 2000 år ligget uberørt. I stedet for at undersøge ovnen på stedet blev den taget op i en kasse, og museumsgæster kan i efterårsferien derfor følge arkæologernes arbejde med at undersøge ovnen og dens keramik.

I museets legetøjsudstilling er den gamle Commodore64 samt en elektrisk modeltoge fundet frem, som der selvfølgelig kan leges med. Ren nostalgi på tværs af generationerne.

Derudover vil der også være mulighed for at boltre sig i hobbyværkstedet, hvor der både kan laves kastanjedyr, kartoffeltryk og snitte sin egen roelygte eller hyldefløjte.

Museets købmandsbutik er ligeledes bemandet, hvor de gamle købmænd sælger lækre pølser og ost.

Så tag familien med på museum i efterårsferien, og få en fantastisk oplevelse.

 


 

Program hele ugen i Hjørring kl. 10.00 – 15.00:

• Live udgravning af lerbrændingsmile i museumshaven:
I foråret fandt museets arkæologer en keramikovn fra jernalderen lidt nord for Brønderslev. Ovnen var faldet sammen under den sidste brænding, hvorefter man har opgivet at tømme den for de mange lerkar, der stod deri. Fundet har derfor i ca. 2000 år ligget uberørt. I stedet for at undersøge ovnen på stedet blev den taget op i en kasse, og museumsgæster kan i efterårsferien derfor følge arkæologernes arbejde med at undersøge ovnen og dens keramik.

• Hobby værksted i Skoletjensten:
Klip og klistre, kastanjedyr, påklædningsdukker, korsstingsbrodering og meget mere.

• Aktiviteter i Legetøjsudstillingen:
Commodore64, Märklin modelbanetog

• Udskæring af hyldefløjter og roelygter

• Købmandsbutikken er bemandet fra kl. 10.00 – 15.00

 

Særarrangementer:

Mandag den 17. oktober:

Stærk mand opvisning i museumshaven v/ Vendia Fitness 13.30 – 15.30.

Deltager: Chris Skovbak, Brian Larsen og Leif Stjerne

Event 1: Sten pres overhovedet, serie på 4 sten op til ca. 100 kg.

Event 2: Beton kors 177 kg. Bæres 30 meter

Event 3: Log lift, stor træstamme løftet overhovedet

 

Onsdag den 19. oktober:

Møntekspert Ib Hansen, Hjørring, udstiller sin samling af ”primitive betalingsmidler” i museumscafeen. Alt lige fra eksotiske perlekæder til asiatiske mønster af presset te.

 

 

Aktiviteter udenfor Hjørring:

Hirtshals : Offentlige omvisninger på Bunkermuseet mandag – fredag kl. 10.30 og 14.00. Entré 50 kr. (børn u. 18 gratis)
Mosbjerg : Kartoffeldag onsdag den 19. oktober. Entré 40 kr. (børn u. 18 gratis)

Tidspunkt

17 (Mandag) 10:00 - 21 (Fredag) 15:00

Adresse

Vendsyssel Historiske Museum

Museumsgade 3, 9800 Hjørring

Pris

Almindelig entré. Børn gratis.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>