Oktober, 2017

man.2Okt.19:00- 21:00Demokratiaften på det Gamle Rådhus19:00 - 21:00 Det Gamle Rådhus

Beskrivelse

D. 21. november skal vi en tur til stemmeurnerne, når det skal afgøres, hvem der de næste 4 år skal have en plads i Hjørring byråd.

I dag tager vi det nærmest som en selvfølge, at stort alle myndige danskere har stemmeret. Sådan har det ikke altid været, og ingen kan være sikre på, at demokratiet i dets nuværende form vil overleve århundredet ud.

I anledning af kommunalvalgene afholdes der mandag d. 2. oktober demokratiaften på det gamle rådhus. Her kan du høre udvalgte politikere fortælle om vilkårene som byrådsmedlemmer i Hjørring Kommune i dag og komme med deres bud på, hvilke udfordringer det lokale demokrati står overfor.

Arkivar Lone Venderby fra Hjørring Kommunearkiv indleder aftenen med en introduktion til det lokale demokratis historie; fra Hjørring fik sit første byråd, der bestod af byens rigeste mænd til nutiden, der byder på en bred mangfoldighed af politikere, men også nye udfordringer for demokratiet.

Herefter overtager byrådspolitikerne Henrik Jørgensen, Peter Duetoft og Louise Bilde Hvelplund.

Aftenen rundes af med en åben debat om emnet.

Datoen er ikke helt tilfældig. D. 2. oktober er det nemlig 45 år siden Danmark meldte sig ind i EF. En beslutning der – lige meget om man er for eller imod den – har haft konsekvenser for den måde, vi opfatter det danske demokrati.

Arrangementet starter kl. 19.00 og der er en entré på 80 kr. som skal betales kontant eller med mobile pay.

Tidspunkt

(Mandag) 19:00 - 21:00

Adresse

Det Gamle Rådhus

Torvet 6, 9800 Hjørring

Pris

80 kr

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>