DIT MUSEUM – DIN HISTORIE

Vendsyssel Historiske Museums slogan er ”Dit museum – din historie”. Det er der en god grund til. Vi vil nemlig være dit museum og fortælle de historier, der er relevante for dig. Vores brugere skal blive klogere på deres rødder og de mange historier, der kan fortælles om Vendsyssels fortid.

Det er selvfølgelig vores fornemmeste opgave at give disse fantastiske historier videre til dig, og det har vi gjort i mange år, ved at samle de bedste i forskellige tryksager og i udstillinger.

Her på denne side har vi gjort det rigtigt nemt for dig. Her kan du fordybe dig i de forskellige kategorier vi igennem årene har opbygget.

Hjørringhistorier

I forbindelse med Kulturnatten i Hjørring den 31. maj 2001, fremstillede Historisk Arkiv ved Vendsyssel historiske Museum en række små historier fra Hjørrings fortid. Historierne er alle skrevet på baggrund af oplysninger fra arkivalier, bøger og billeder i Historisk Arkivs samlinger. Disse historier udkommer stadig.

Jubilæumshistorier

I 2014 kunne Vendsyssel Historiske Museum fejre 125 års jubilæum, og det blev gjort med udstillingen “Skattekisten”. Her har vi samle et lille udpluk af de gode historier fra udstillingen.

Historien bag museumsgenstanden

Vendsyssel Historiske Museum har tusindvis af spændende genstande udstillet og på lager. Her er historierne bag nogle af de mest spændende og sjove.